Hjemmehørende i Libanon og sydøstlige Tyrkiet. Almindeligt plantet i Vesteuropa fra England og sydpå; hidtil sjælden og kun som små træer i Danmark på grund af frostskader; hårdfør type fra Tyrkiet er dog nyligt indført. Bliver i England 40 m høj.
Skuddene har mørkegrønne, ca. 2 cm lange nåle. Unge skud er næsten glatte.
Hanblomster strækker sig til 5 cm i november; hunblomster ovenover.
Koglen er 10-15 cm lang og lidt mere tilspidset end hos de andre nævnte arter.