I kultur 1894. Rosen har fået sit latinske navn efter en engelsk missionær, E.J. Moyes, men' ifølge overleveringen var det franske missionærer, som i 1800-tallet sendte frø hjem med franske opdagelsesrejsende, og det var i Frankrig, den blev introduceret. Navnet »mandarinrose« har at gøre med, at rosen oprindeligt kommer fra Kina. Mandarin var en embedsmandstitel på den tid.
Blomster: Enkle, kraftigt røde med gylden støvbærerkrans.
Løv: Bregnelignende. Op til 13 lange, smalle, savtandede småblade i hvert blad. Gulner dekorativt om efteråret.
Vækst: Robust busk, som forgrener sig godt fra basis. Meget tornet.
Duft: Svag vild rose duft.
Sæson: Blomstrer tidligt. Med normal forårs- og forsommertemperatur midt l juni.
Tips: Busken bliver gerne ranglet. Bør derfor beskæres regelmæssigt. De pæreformede, flot røde hyben har iøjnefaldende bægerblade, som gør dem endnu mere dekorative.
Hybrider: 'Bengt M. Schalin', rød, halvfyldt (Kordes 1956); 'Eddie's Jewel', knaldrød, enkel (Eddie 1962); 'Geranium', rødorange, enkel (Royal Horticultural Society 1938); 'Highdownensis', rød, enkel (Stem 1925); 'Nevada', se s. 181; m.fl.
--