De fleste medlemmer af kurvblomstfamilien er urteagtige; men Olearia er træagtig. Den findes i stort tal med mange arter i New Zealand; men i Europa ses den sjældent og da fortrinsvis som artskrydsningen Olearia haastii, et resultat af en krydsning mellem Olearia avicenniifolia og Olearia moschata. Vignetten viser arten Olearia gunniana.
Olearia haastii er en opret, ca. 100 cm høj, stedsegrøn busk. Grenene og undersiden af bladene er hvidfiltede. Bladene er tykke, læderagtige, 1,5-4 cm store, mørkegrønne og ægformede. Blomsterne, der fremkommer i juli-august, er hvide, velduftende og samlet i 5-7 cm store blomsterstande. De afblomstrede blomsterstande bruges til buketter af tørrede blomster.
En af de mange arter af Olearia, som findes på New Zealand: Olearia macrodonta.
Pleje: Olearia beskæres tidligt om foråret for at få en mere forgrenet vækst. Planten stiller ikke særlige krav til dyrkningssubstratet, der dog helst skal være kalkholdigt. Den er velegnet til at stå udendørs i sommerhalvåret, blot den får en solrig og varm placering. Der vandes og gødes jævnlig om sommeren, mens der om vinteren vandes noget sjældnere og slet ikke tilføres næring. Om vinteren holdes temperaturen så lavt som muligt uden at synke under 0°c. Den bedste overvintring sker i koldhus eller vinterhave.
Formering: Olearia formeres ved stiklinger, der skæres og stikkes om efteråret. Rodslagningen er meget langsom; først det følgende forår er der tilstrækkelig rod til, at planten kan pottes.