Paragummitræet vokser vildt i de fugtige egne omkring Amazonfloden i Sydamerika, hvor det kan blive indtil 30 m højt, oftest med en rank og ugrenet stamme. Bladene er langstilkede med tre småblade. De enkønnede blomster er små, kun lidt iøjnefaldende og sidder i topformede stande. Frugterne deler sig ved modenhed i tre dele og frigør de store, glatte frø. Paragummitræet trives kun, hvor der er stor og jævnt fordelt nedbør, helst over 1500 mm om året; temperaturen skal helst ligge på mindst 25°C. De indfødte i Amazon-egnene havde i århundreder anvendt den størknede mælkesaft fra gummitræet til flasker, bolde, støvler og regntæt klædedragt; men da vulkaniseringsprocessen i midten af forrige århundrede blev kendt, udvidedes anvendelsesområdet voldsomt. Paragummitræet dyrkes nu i Sri Lanka, Indonesien og på Malaccahalvøen. Der er tiltrukket flere sorter, som formeres ved stiklinger eller ved okulation på frøplanter af selve arten.
Træernes mælkesaft, latex, udvindes ved, at man ridser barken halvvejs rundt om træet med et fint snit oppefra skråt nedefter; der fjernes kun ca. 1 mm af barken ved hvert snit. Dette gentages ca. hver anden dag, til man er nået ind lige uden for kambiumlaget. Tapningen af latex kan ske i ca. 9 måneder om året og begynder, når træet er ca. 7 år gammelt. Latex'en flyder fra sårene og opsamles i aluminiumsbægre, hvori der er lidt opløst sulfit eller formalin, som forhindrer latex'en i at størkne. Efter indsamlingen hærdes latex'en med myresyre og tørres til sidst under halvtag i brænderøg på ca. 45°C. Så er rågummien klar til forsendelse. På vulkaniseringsfabrikker opvarmes rågummien og blandes med pulveriseret svovl. Jo mere svovl, jo hårdere gummi; halvt rågummi og halvt svovl giver bakelit. Paragummitræet er p. gr. af sit krav om høj varme og høj luftfugtighed ikke anvendeligt som stueplante, men findes i mange botaniske havers tropiske drivhuse.
Mælkesaften fra paragummitræet (Hevea brasiliensis) opsamles i bægre.