Rødgran er vildtvoksende i Nord- og Mellemeuropa. Mod nord vokser træet op til trægrænsen i Skandinavien og Ukraine og mod syd i Alperne og andre bjergområder. Træet har aldrig været vildtvoksende i Danmark; men siden det blev indført hertil som skovtræ i det 18. årh., har det haft stor betydning som gavntræ og plantes overalt i skovene. Træet er hurtigtvoksende. Unge eksemplarer med en regelmæssig vækst anvendes som juletræ, og ældre, 30-35 m høje træer bruges især til bygningstømmer og træmasse. Barken, der er rig på garvestof og sukker, anvendes til garve-ekstrakt. Hvor træet vokser frit, kan grenene forblive friske helt ned til basis, mens de træer, der plantes tæt, mister de fleste grene og kun danner krone oppe i lyset. Barken på ældre træer er rødbrun og uregelmæssig og sidder i små plader. Grenene er udbredte og kvistene oftest hængende, glatte eller lidt hårede. Nålene er mørkegrønne, 1-2 eller sjældent 2,5 cm lange. Koglerne er hængende, cylindriske, 10-16 cm lange og falder af som et hele.
Bristede knopper og nyudsprungne skud hos den almindelige rødgran (Picea abies).
Vækstkrav: Rødgran trives på selv tør og dårlig jordbund i hedeplantager og nær stranden. Den gror udmærket i fuld sol, men kan også klare sig i skygge sammen med andre rødgraner.
Pleje: Rødgran formeres let ved frøudsæd enten straks efter frømodning eller det følgende forår. Til erhvervsbrug »skoles« planterne, efter at have stået på frøbed 1 år, ud på priklebede. I planteskolerne kan man købe planterne i snart sagt alle størrelser, afhængigt af, hvilken anvendelse der er tale om. Rødgran til juletræer udplantes meget tæt, så at de i de første år hjælper hinanden til vejrs. Men efter 3-4 års forløb må man foretage en udtynding, så de tilbageblevne træer kan beholde deres smukke form med grene helt ned til jorden. Ved ekstensiv dyrkning bør man et par gange om året slå græsset og ukrudtet mellem træerne med en le, så at det ikke hæmmer væksten for meget.
Anvendelse: I fritidshaver er rødgran velegnet som læplante mod de fremherskende vindretninger. Dens tætte krone danner glimrende fuglekrat og vildtremiser. I prydhaver kan rødgran anvendes som solitærtræ; men måske planter man især en af de mange sorter, der er omtalt nedenfor. Rødgran har et meget øverligt rodsystem, så at den let vælter i storm. Man kan sikre sig mod stormfald ved at plante mindre løvtræer og buske som mellemlæ.
Sorter:
Fugleredegran (Picea abies 'Nidiformis') er lav og tæt med noget udbredt vækst. Velegnet til stenparti.
Hængegran (Picea abies 'Inversa') har stærkt hængende grene og lodret hængende sidegrene. Plantes som solitærtræ.
Pudegran (Picea abies 'Gregoryana') er en dværgform med næsten pudeformet, kompakt, uregelmæssig vækst. Planten vokser meget langsomt. Plantes på stenbed eller tørmure.
Slangegran (Picea abies 'Virgata') har en lang, rank stamme med lange, forneden hængende grene næsten uden sidegrene og med store, kraftige nåle. Frø af denne type kan' give planter af højst forskelligt udseende, enten helt uden forgreninger eller med svagere eller stærkere forgreninger.