Sortfyrren har næsten sort bark, meget mørkegrønne nåle og mørke kogleskæl, heraf såvel plantens danske som botaniske navn (latin nigra = sort). Træet hører hjemme i Mellem- og Sydeuropa samt i det vestlige Asien.
Botanikerne har opdelt arten i 4 geografiske racer eller underarter:
Pinus nigra ssp. laricio (fra Italien, Sicilien og Corsica), Pinus nigra ssp. nigra (fra Østrig, Jugoslavien og Bulgarien), Pinus nigra ssp. pallasiana (fra Krim og Lilleasien) og Pinus nigra ssp. salzmannii (fra Sydfrankrig, Pyrenæerne og Nordspanien).
I daglig tale og i planteskolekatalogerne kaldes sortfyr østrigsk fyr; men helt korrekt dækker dette navn kun underarten Pinus nigra ssp. nigra fra det sydøstlige Østrig.
I de respektive hjemlande er sortfyr et typisk bjergtræ, som vokser oven for plantebælterne med enebær, men neden for bjergenes løvskovsbælte. Den trives bedst på en porøs kalkbund, hvor der hersker tørke næsten hele sommeren. I dens plantesamfund findes så forskellige planter som agerrose (Rosa arvensis), almindelig berberis (Berberis vulgaris), korbær (Rubus caesius), alpeviol (Cyclamen europaeum) og julerose (Helleborus niger).
Sortfyr (Pinus nigra) går oftest under det folkelige navn østrigsk fyr.
Sortfyr har oftest en bred, pyramideformet krone, smukkest, når den får lov at beholde sidegrenene hele vejen rundt helt ned til jorden. Gamle træer kan blive 20-40 m høje. Barken er sortbrun, dybt furet og skorpet. Nålene er 8-18 cm lange og bliver siddende på træet i indtil 4 år; de sidder sammen to og to. Koglerne er 5-8 cm lange, symmetriske og gulbrune med mørkebrun »navle« på skjoldet.
Vækstkrav: Sortfyr er et tørketålende træ, der skal have kalkholdig jord og godt med sol. Den er hårdfør, vindfør og tåler selv stærkt forurenet byluft; i København findes således en veludviklet »skov« af sortfyr på observatoriebakken i Botanisk Have.
Pleje: Sortfyr formeres ved frø. I planteskolerne sælges træet som klumpplanter eller containerplanter. Omplantning sker bedst i maj eller september. På vindudsatte steder støttes de nyplantede fyr med stokke eller barduner, indtil rødderne har fået godt fat.
Svulmende knopper af sortfyr.
Ung skovbevoksning af sortfyr.
Anvendelse: Som solitærtræ i en byhave er sortfyr meget velegnet; men den skal have god plads og ikke klemmes inde mellem andre træer eller buske. I strandhaver kan den være nem at få i gang, da den klarer sig bedre i tørkeperioder end skovfyr.
Kort om sortfyr:
Plantes i maj eller september i god afstand fra andre træer.
Undgå opstamning og afskæring af grene.