Logo

Spartium - Spartium junceum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spartium - Spartium junceum

Den eneste art i Spartium-slægten er Spartium junceum, en stor busk med cylinderformede, mørkegrønne grene. Grenene er for det meste nøgne, idet de linjeformede blade hurtigt falder af, mens de grønne grene overtager blade­nes stofproduktion. I september har planten duftende blomster, samlet i løse, endestillede blomsterstande; de er guldgule, har kort stilk og udvikles på de nye årsskud. Frugten er en håret bælg med 5-12 hårde frø.

 

Anvendelse: Spartium's grene er nøg­ne forneden, og den er mest dekorativ, når den anbringes sammen med lave buske, der skjuler den nederste del af planten; dette gælder både under plan­tens vinterophold i koldhuset og under sommeropholdet i et bed ved husets sydmur. I milde vintre kan planten overvintre udendørs, men kun med en omhyggelig dækning af tørt, vissent løv og granris.

 

Spartium er ikke helt hårdfør hos os. For at få denne strålende blomsterpragt må planten overvintres indendørs i koldhus eller vinterhave.

 

Pleje: Efter overvintringen skæres skuddene tilbage, uden at der dog skæres ned i det gamle ved, da der så ikke udvikles nye skud. Så snart der ikke længere er risiko for nattefrost, stilles Spartium udendørs.

Som pottejord bruges en kalkholdig jordblanding, og jorden må gerne tør­re næsten ud mellem hver vanding. Der gødes kun i sommerhalvåret. Når der bliver risiko for frost om vinteren, tages planten ind og overvintres så køligt som muligt, dog altid frostfrit. Der tilføres næsten ikke vand om vin­teren.

 

Formering: Før frøene sås, lægges de i blød i 24 timer. Når frøplanterne er ved at udvikle deres pælerod, pottes de.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.608 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her