Stedsegrøn. Hjemmehørende i det sydøstlige USA, hvor den kan blive 30 m høj. Ret almindeligt plantet som prydtræ i Sydeuropa og i Vesteuropas mildeste egne. Kan klare sig som espaliertræ på overdækket terrasse eller lignende beskyttet plads i Danmark.
De blanke grønne blade har tæt, rustrød filt på undersiden.
Blomstrer midt på sommeren i Vesteuropa, tidligere sydpå; de duftende blomster er 20-25 cm i tværmål. Frugten er 5-10 cm lang, krum.