Logo

Syren - Syringa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Syren - Syringa

Denne slægt omfatter 30 arter, der har deres naturlige udbredelse hovedsage­lig i Kina, Japan, Korea, i den lavere del af Himalayabjergene og i ganske enkelte tilfælde i det sydøstlige Euro­pa. Slægten består af løvfældende buske eller små træer med kantede eller marvfyldte skud. Bladknopperne er som regel tykke og sidder korsvis modsat på disse skud. Bladene er lige­ledes modsatte, hele og helrandede, kun sjældent snitdelte eller finnede. Blomsterne er helkronede, tvekønne­de og undersædige; de fremkommer fra slutningen af maj til begyndelsen af juli og sidder samlet i topformede stande, sammensat af kvaste på ende­eller sidestillede enårige grene. De er oftest violette eller purpurrøde, men forekommer også i helt hvide og lyse­gule nuancer; de har alle en fin og stærk duft. Frugtknuden er torummet med to frøanlæg i hvert rum; frugten er en aflang, trind eller sammentrykt kapsel.

 

De purpurrøde blomster hos syrensorten 'Andenken an Ludwig Späth' giver farve og duft i haven hele juni måned igennem.

 

Vækstkrav: De fleste syrener trives bedst på en næringsrig, veldrænet og kalkholdig jordbund; men for visse specielle arter, Syringa reflexa, Syringa komarowii og Syringa yunnanensis, vil en humusrig og mindre kalkholdig jord øge og udvikle blomstringen. I de fleste tilfælde tåler syrener en del blæst; men er jordbunden ugunstig, er ikke alle arter lige vindføre. Til gen­gæld er næsten alle fuldt hårdføre i Danmark over for vore almindelige frostgrader.

 

Pleje: De fleste syrener formeres ved frøudsæd, der normalt modnes og hø­stes i november-december; men hybri­der og sorter formeres bedst ved oku­lation midt på sommeren eller ved podning på grundstammer på friland i marts-april. Stiklingeformering af vis­se arter kan lykkes med nogenlunde held; men metoden er usikker og an­vendes oftest ved almindelig syren (Syringa vulgaris). Syrener forhandles al­tid som klump- eller containerplanter; de har et koncentreret rodsystem med mange trævlerødder, hvorfor de kan udplantes direkte på voksestedet uden egentlig rodbeskæring. Øvrig beskæ­ring eller udtynding af busken skal kun foretages efter behov og med en god bevarelse af 1-2-årige grene af hensyn til blomstringen. Afklipning af afblom­strede stande vil gavne næste års blom­string, men virker ved høje buske ret uoverkommelig.

 

Anvendelse: De fleste arter er gode til hegnsplantning, idet de er sunde og frodige; men sorterne har ikke tilsva­rende værdi, idet de oftest bliver bare forneden. Sorterne anvendes bedst en­keltvis eller i blandede busketter.

 

Arter: Almindelig syren (Syringa vul­garis) er kendelig ved ikke at have nogen udviklet ende knop på skudde­ne. Bladene er glatte; langskuddenes blade er finthårede med randhår. Un­dersiden er oftest lysere end oversiden; begge sider bærer spalteåbninger. De topformede blomsterstande er fint be­hårede eller glatte, oftest uden basale blade. De enkelte blomster er violette og som regel ret store med en diameter på 1-2 cm. Støvdragerne er gule. Frugten er en kapsel. Syren lader sig let formere ved frø, rodstiklinger eller rodskud. Almindelig syren har en mængde sorter, som i Danmark udvik­ler sig smukt og harmonisk; de fleste skal helst have lav beplantning om­kring sig til at skjule de nederste, nøgne partier.

 

'Andenken an Ludwig Spath' er en velegnet og smuk busk med en ret kraftig vækst og 4-5 m høj. Den er ikke frembragt ved egentligt forædlingsarbejde, men blev fundet og udvalgt blandt adskillige tusinde andre frøplanter. Blomsterne er mørkt pur­purrøde og fremkommer i store, kegle­formede blomsterstande i slutningen af maj.

 

'Charles X' stammer fra ca. 1830; den er således en gammel kending og blev tidligere benyttet meget til driv­ning i væksthuse. Udendørs bliver dens vækst ikke så kraftig som de øvrige sorters; men den er til gengæld særde­les rigtblomstrende. Blomsterstandene er purpurrøde, med nogen nuanceforskel fra individ til individ. Velegnet i større busketter.

 

'Marie Legraye' er en enkeltblomstret syren med hvide blomster. Væksten er noget overhæn­gende, og med sin blomsterrigdom er den velegnet som større hegns- eller hækplante.

'Michel Buchner' har sto­re, tunge klaser af tætfyldte, lyslilla blomster.

 

Syrensorten 'Mme Lemoine' har tætfyldte, hvide blomster store, tunge klaser fra slutningen af maj til midt i juni. 'Mme Lemoine' er en stor ­og fuldtblomstret sort med helt hvide blomster fra slutningen af maj til mid­ten af juni. I våde somre vil en stor del af blomsterne ikke komme til fuld udvikling, men sidder tilbage på plan­ten som rustfarvede stande. Den har tendens til at blive bar forneden og bliver smukkest, når den plantes soli­tært. God til drivning. Adskillige andre sorter er frembragt i årenes løb; men langt de fleste kan ikke fremskaffes i almindelig handel.

Nævnes skal dog den gule 'Primrose' med enkle blom­ster i spinkle, fåtallige stande.

 

Syrensorten 'Primrose' har gule blomster, en usædvanlig farve for syrener. Væksten er ikke særlig kraftig.

 

Himalayasyren (Syringa emodi) stam­mer fra områderne omkring Himalaya­bjergene og blev omkring 1838-40 ind­ført til Europa. Den har en stiv, opret vækst og bliver 4-5 m høj med ret tykke grene. Bladene er aflange, ellip­tiske og 8-20 cm lange. Bladoversiden er mørkegrøn, mens undersiden er hvidligblågrøn og helt glat. Bladknopperne er karakteristisk gullige in­den løvspring. Kronbladene er lyslilla, senere falmende med tilbagebøjede kronflige og udragende støvdragere. Blomsterne, hvis duft er temmelig ube­hagelig, er samlet i oprette, indtil ca. 15 cm lange stande og fremme i juni. Arten skal helst udplantes på en be­skyttet plads, da den ikke er helt hårdfør i Danmark.

 

Hængesyren (Syringa reflexa) er en centralkinesisk art fra provinserne Hu­peh og Szechuan. Den værdsætter vand og er derfor udbredt i regnrige bjergområder i udkanten af skovene. Planten er en letbygget busk med en totalhøjde på ca. 3 m. Grenene er helt glatte og bueformede. Bladene er af­langt ægformede, 8-20 cm lange og tilspidsede; bladoversiden er let rynket og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn med hårede nerver. Kronbla­dene er udvendig purpur-mørkrosa, mens kronfligene og det indvendige kronrør er hvidlige med oprette kron­flige. Blomsterne sidder samlet i smal­le, tætstillede, valseformede, indtil 15- 20 cm lange, overhængende stande; de fremkommer i begyndelsen af juni og holder normalt måneden ud. Frugten er en seglformet, glat kapsel, der er 1-1,5 cm lang. Arten anvendes meget i mindre haver, hvor den som solitær­plante eller som led i mindre busketter gør god og smuk fyldest. Den kan anvendes som hegnsplante, idet den kun sætter få eller slet ingen rodskud.

 

Kinesisk syren (Syringa chinensis) er en hybrid af Syringa persica og Syringa vulgaris. Navnet er således misvisende, idet den ikke hører hjemme i Kina, men er opstået i Rouen i Frankrig,

hvorfor den vitterlig burde hedde rouen-syren. Dens vækst er middel­kraftig med en højde ~å 3-4 m. Den er normalt bredtvoksende med slanke, overhængende skud og dens bredde overstiger ofte dens højde. Bladene er ægformede, glatte 4-8 cm lange og tilspidsede; bladgrunden er bredt kile­formet. Blomstringen er rig; inden ud­spring er standene temmelig spinkle og løse, men de dækker til gengæld efter udspring det meste af planten. Kron­bladene er lilla, ca. 7 mm i diameter med et langt kronrør og ægformede kronflige. Sorten 'Sauglana' har en smule mørkere blomster.

 

Persisk syren (Syringa persica) er en lille busk med smalle, lancetformede, tilspidsede, 3-6 cm lange blade. Blom­sterne, der udvikles fra midten af maj, er lyslilla til næsten hvidlige og frem­kommer i stor mængde på de spinkle grene, hvilket i blomstringstiden giver busken en overhængende vækst. Arten trives bedst på en varm, solrig plads i læ. Sorterne' Alba' (rent hvid) og 'Ru­bia' (livligt rød) er de bedste til dyrk­ning.

 

Prestonsyren (Syringa prestoniae) omfatter en række meget hårdføre sorter, der er opstået ved forædlingsarbejde hos Isabella Presto n i Ottawa, Canada. De har en meget kraftig vækst, og deres blomstring minder om hængesy­renens. De enkelte klaser er omkring 20 cm lange. 'Coral' har rosa blomster, der bliver blegere og næsten hvide hen mod afblomstringen. 'Elinor' har lys­violette til bleglilla blomster. 'Hiawa­tha' har lysrosa blomster med lidt mør­kere knopper; planten bliver kun 1,5 m høj. 'Nocturne' har blålilla blomster i tætte, slanke klaser. Disse sorter er særlig velegnede til plantning på udsat­te steder. De dyrkes meget i USA, Canada og i det nordlige Skandinavi­en, men kun sjældent i Danmark.

 

Småbladet syren (Syringa microphylla) har en lav og bred vækst med dunhåre­de skud, ægformede blade og stærkt duftende blomster i korte klaser. Sor­ten 'Superba' er bemærkelsesværdig ved sin lange blomstringstid, fra juni til september.

 

Ungarsk syren (Syringa josikaea) er en kraftig busk på 3-4 m's højde. Blom­sterklaserne er 10-20 cm lange og oprette; farven er mørkviolet.

 

'Sensation' er en sjældent dyrket sort af almindelig havesyren (Syringa vulgaris).

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (52 stemmer)
Siden er blevet set 31.334 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
180002-07-2013 22:28:37 kurt J. Christensen
tak for jeres hjælp, jeg har selv haft held med at tage sideskud fra en anden Syren og de bliv store og blomstrede ca 3 år efter de var sat i jorden.
180127-06-2013 21:48:06 kurt J. Christensen
formering af syen ? vores flotte syren skal desværre væk p.g.a. renovering af vores boligblok. Der hvor blomsterne har været er der nu nogle frø kan man så dem nu ?. Den har også mange sideskud ved hoved stammen, skal man bruge dem i stedet for frø ? Håber at I kan hjælpe mig hilsen Kurt Christensen
180218-06-2013 11:52:19 gotred jørgensen
er begejstret for syren,men træt afplanten breder sig ved rodskud.Tænker på om man kanbegrænse dette ved ned- grave barrierer.
180316-06-2013 19:18:18 Birthe
jeg plantede den for mere end 2 år siden --- nu ca 2 m høj ... men heller ikke i år er der blomsker i... !!! hvorfor?????
180420-05-2010 06:44:07 Niels Lundgreen
Jeg har ofte med held taget sideskud (aflæggere) fra den syren jeg gerne ville ha`. Det tager ofte et par år (måske 3) før den sætter blomster. Jeg synes også at "stiklinger" vokser knap så høj som "moderplanten".
180516-05-2010 18:51:04 minette jensen
hej ved i evt hvor man kan købe frø fra syrener¨, gerne nogle mørke lilla. og måske syriske roser?

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her