Ses tidlig sommer - sent efterår.
En høj toårig, der danner en stor kållignende roset af takkede eller delte blade i sit første år, og store mængder af meget effektivt vindspredte frø i sit andet. Den må ikke forveksles med italiensk brandbæger (Senecio squalidus), det allesteds nærværende byukrudt.
Vækstform:
Engbrandbæger er en klassisk kolonisator ved vejkanter, på ubebyggede grunde og forsømte græsområder. Selvom den ikke kan blomstre i slået græs, kan rosetterne holde sig i live i plæner i mange år. Engbrandbæger har glimrende evner for vindbestøvning, der nemt kan måle sig med mælkebøtte. Bladene er giftige at spise for heste og andre husdyr.
Hvad man kan gøre:
Man kan nemt forhindre den i at etablere sig ved hjælp af tætte beplantninger, og man kan dræbe kimplanter med lugning. Større planter danner dybe rødder. Grav dem op, før de kan nå at sætte frø.
Brug handsker ved håndtering af levende eller døde planter.
Fordele:
De stribede larver af den farvestrålende blodplet (en sommerfugle art) kan nogle gange ses i store antal i færd med at spise bladene på engbrandbæger.
