Følfod - Tussilago farfara

Følfod har navn efter bladpladens lig­hed med omridset af hoven på et føl. Plantens botaniske navn Tussilago kommer af latin tussis = hoste, idet et udtræk af planten i folkemedicinen er blevet anvendt som middel mod hoste. Følfod er en af vore tidligste forårs­blomster. Dens gyldne blomsterkurve myldrer frem kort efter snesmeltnin­gen i marts-april. Blomsterstænglen er kort, tæt besat med småskæl og dækket af hvide uldhår. Hver stængel bærer kun en blomsterkurv. Efter afblom­stringen udvikles frøene, der er forsy­net med hvide fnok, som af vinden bæres vidt omkring. Frøenes spireevne er meget kortvarig. Først efter frødan­nelsen udvikles de store, brede føl­fodblade, som skygger for naboplanter og kvæler dem. Følfod breder sig ved lange hvide, underjordiske udløbere i helt ned i 40 cm's dybde og indtil 2 m væk fra moderplanten. Når udløberen når op til jordoverfladen, dannes den karakteristiske bladroset, og i jord­skorpen dannes blomsterknopperne al­lerede i september-oktober, så at de er klar til udspring i det tidlige forår.

Følfod har gyldne blomsterkurve, så snart sneen er smeltet om foråret. Følfod er en karakterplante på dårlig, vandlidende jord.

Vækstkrav: Følfod er en typisk vild­plante på vandlidende, dårlig drænede

jorder, som for størstedelen består af ler. Den trives lige godt i sol og skygge, både på flade og på skrånende arealer.

Bekæmpelse: Følfod er indikatorplan­te (se denne artikel) for dårlig jord, og den bedste bekæmpelse består i forbed­ring af jorden ved gravning, grubning, kultivering og tilførsel af muldjord, kompostjord og staldgødning. Følfods­udløbere er vanskelige at fjerne ved de gængse lugningsmetoder; blot en lille stump udløber er nok til, at en ny plante udvikles. De overjordiske dele kan med få ugers mellemrum hugges af med hakkejern eller spade, og med håndkultivator eller gravegreb kan ud­løberne trækkes op til overfladen, hvor de hurtigt tørrer ud og dør.

Brændenælde, følfod, kvikgræs og skvalderkål er ukrudtsplanter med vidtforgrenede, underjordiske udløbere. De fjernes lettest ved håndgravning med greb og omhyggelig indsamling af alle rodstumper. Undgå kemisk sprøjtning, som også ødelægger prydplanter og nytteplanter.