Rødknæ er et udbredt ukrudt på mager og kalktrængende jord. Den findes både på marker, langs veje og i haver. Planten er let kendelig på sine tynde, spinkle stængler, der er forsynet med røde »knæ«. Ofte er også selve stænglen rødfarvet. Bladene er linjeformede eller lancetformede med to spydformede flige ved grunden. Blomsterne er små og røde og samlet i en tæt top. Blomstring i juni-juli.
Rødknæ breder sig under jorden ved hjælp af et vidtforgrenet system af rødbrune formeringsrødder. Rødderne er meget skøre og knækker let, når jorden bearbejdes med have- eller markredskaber. Stumper af rødderne trækkes let med til nye voksesteder, hvor planten hurtigt slår rod.
Det værste man kan gøre med et areal, hvor der vokser mange rødknæ, er at fræse jorden. Så skæres rødderne i småstykker, og hver lille stump kan blive starten til en ny plante.
Rødknæ kan tit farve store arealer røde eller rødbrune, hvor de trives godt. De findes i stor udstrækning på marker og i fritidshaver. som er anlagt på mager og gødningsfattig, kalkfattig jord med et reaktionstal på under 6. Udbredelsen kan forebygges ved rigelig tilførsel af jordbrugskalk og blandingsgødning.
Lugning er besværlig og tidsrøvende. Ofte gentagne jordbehandlinger med lugehakke eller håndkultivator er bedre, i køkkenhaven især i forbindelse med en rensende afgrøde som kål eller kartofler, som holdes ren hele sommeren igennem.
--