Tranebær vokser vildt i mange af vore moser. Det er en meget spæd busk med trådlignende grene og stedsegrønne, spredtstillede blade, som er langagtigt ægformede, med skinnende grøn overside og en matgrøn underside.
Blomsterne, som er fremme fra maj til juli, er 1,5-2 cm i tværmål, hjulformede med 4 rosenrøde, bagudbøjede kronblade; de sidder som regel to og to i bladhjørnerne på spinkle, 4-5 cm høje stilke.
Frugten er et bær, som modner sent på efteråret. De modne bær smager noget besk og snerpende; men lader man dem sidde til efter den første frost, får de en frisk, syrlig smag.
Tranebærplanten (Vaccinium oxycoccus) er spinkel og fingrenet med store syrlige bær, der først bør plukkes efter den første nattefrost.
Vækstkrav: Tranebær kræver sur jord og ynder ikke tørke. Planten trives godt i de fleste surbundsbede, og da den tåler lidt skygge, kan den bruges som bundplante under rododendron, amerikanske blåbær og andre surbundsplanter. Næringskravene kender man meget lidt til; men lidt rododendrongødning synes at give udbytte.
Formering: Tranebær slår let rod, når grenene ligger ned mod jorden; det er let at skaffe sig nye planter ved aflægning.
Anvendelse: Tranebær er fortrinlige til syltning, og syltetøjet anbefales især til kødretter, men kan ligesom tyttebær også bruges til f.eks. pandekager. Bærrene kan dybfryses og spises optøede, rullet i flormelis.
Andre arter:
Amerikansk tranebær (Vaccinium macrocarpon) er en noget kraftigere art med større bær end vor hjemlige. Den dyrkes i det nordøstlige USA i store, nedgravede bede, som oversvørnmes hver vinter for at beskytte planterne mod frosten.