Græshopper er ret store insekter, der kendes på deres kraftige krop med det forholdsvis store hoved og på det bageste benpar, der er udviklet til et par kraftige springben. Som regel er græshopperne svære at få øje på med deres brune og grønne farver, og de er da også i højere grad kendt for deres »sang«. Disse lyde, som hyppigt høres i lune perioder, frembringes ved, at en legemsdel gnides mod en anden, f.eks. lår mod vinge eller som hos fårekyllinger vinge mod vinge. Til tider er disse lyde meget kraftige; således kan husfårekyllingens nattesang være generende, hvor den findes i stort tal. Græshoppernes munddele, som er nedadrettede og bidende, sætter dem i stand til at ernære sig alsidigt, enten udelukkende af planter som markgræshopper eller af planter suppleret med dyrisk føde som løvgræshopperne og fårekyllingerne. Græshopper er dårlige flyvere, når undtages vandregræshopperne, der i andre dele af verden er frygtede skadedyr. Herhjemme findes meget almindeligt en del arter markgræshopper, som er beslægtet med vandregræshopperne og som lever af planteføde, men ingen af dem anses for skadedyr.
Den gullige væksthusgræshoppe er varmeelskende og træffes især i væksthuse, hvor den kommer frem om natten for at æde. Iøjnefaldende ved denne art er de op til 8 cm lange følehorn, der virker uhyre lange i forhold til den kun 1,5-2 cm lange krop. Væksthusgræshoppen er altædende og kan være generende ved sit gnav i kimplanter og væksthusets andre planter. I mindre væksthuse er det overkommeligt at indsamle dyrene, hvilket kan gøres i nedgravede krukker med øl eller gæret frugtsaft.