Haren hører det åbne land til, og det er i Danmark stort set ensbetydende med landbrugsområderne. Skov-indret holder den sig normalt fra; men den kan glimrende, især ved vintertid, søge ind til parker, parcelhusområder, frugtplantager og landhaver for at stille sin sult på dyrkede planter. Oftest går det ud over landbrugsafgrøder, hvor ved sommertid korn, roer, gulerødder og kål især må holde for, mens det om vinteren er nyplantede træer i skovkanten og i frugtplantager, det går ud over. Størst skade, set fra haveejernes synspunkt, gør haren dog ikke som kåltyv i nyttehaven, men som barkgnaver; ikke mindst frugtbuskenes og æbletræernes bark sætter den pris på i frost- og sneperioder, og den kan derved være et ubehageligt bekendtskab for folk, hvis have grænser op til åben landbrugsjord.
Dens gnaver kraftigt og ligger altid i det vandrette plan. Det har et karakteristisk, firsporet udseende, der skyldes, at overmundens to store, brede fortænder fortil har en dyb fure. Vil man beskytte sine frugttræer mod harens barkgnav om vinteren, må man hegne om dem eller indsmøre stammen med hjortetakolie eller Diana Skovtjære. Stammerne på unge træer kan ombindes med avispapir og kyllingenet.
Stammer og grene på æbletræer kan ofte afbarkes fuldstændig af harer om vinteren.
I reglen er skaden dog kun beskeden: i de 2½ måned fra 1. oktober til midt i december skydes der hvert år godt 300.000 harer i Danmark alene. Uden jægerne ville haren være et helt andet og langt større problem ved vintertid i
såvel frugtplantage som have.