Grundblanding:
7 rumfang steril (kogt) lermuld
3 rumfang spagnum
2 rumfang grus eller groft, udvasket sand.
Gødningsblanding:
2 rumfang horn· eller fjermel
2 rumfang calciumfosfat
1 rumfang svovlsur kali.
Pottejord nr. 1: 35 liter grundblanding, 110 g gødningsblanding og 20 g kalk.
Pottejord nr. 2: 35 liter grundblanding, 350 g gødningsblanding og 40 g kalk.
Pottejord nr. 3: 35 liter grundblanding, 350 g gødningsblanding og 65 g kalk.
Valg af kompost
For en del planter er det af vital betydning, at de får den helt rigtige kompost, mens andre gror i næsten hvad som helst. Brug aldrig jord fra haven, da den indeholder ukrudtsfrø, måske sygdomskim og skadedyr og sandsynligvis dræner dårligt. Det kan altid betale sig at købe pottejorden. Traditionelt er pottekompost blevet betragtet som kunst og som lidt af et mysterium. Ældre gartnere rugede omhyggeligt over deres specielle jordblandinger til dyrkning af dette eller hint - og der findes stadig nogle, som gør det. I de gamle havebøger beskrives en særlig blanding til hver plante, og det kan godt virke forvirrende på en plantedyrker. For at bringe klarhed i spørgsmålet tog det berømte engelske jordbrugslaboratorium John Innes sagen op.
Man fandt frem til en grundblanding, en slags enhedsjord, passende for de fleste almindeligt dyrkede planter. Den er sammensat af 7 rummål steril (kogt) lermuld, 3 rummål spagnum, der medvirker til at gøre den porøs og vandholdende, samt 2 rummål groft grus/skarpt sand som drænelement.
Jord til såning er ikke tilsat gødning, mens nr. 1, 2 og 3 indeholder forskellige mængder af blandingsgødning. Nr. 1 er svagest gødet, nr. 2 tilsat dobbelt så meget og nr. 3 er kraftigst gødet.
I tekster henvises til de blandinger, der passer for den enkelte plante, med nr. 1, 2 eller 3.
Der laves også blandinger med højere indhold af spagnum, og blandinger som ikke indeholder lermuld, og som passer til bestemte plantearter. Det er vigtigt ikke at trykke disse kompostformer for hårdt sammen, ligesom de heller aldrig må tørre ud. De muldfattige blandinger er særligt gode til f.eks. bregner, men uegnede til hurtigt· voksende planter, der må have adgang til rigelig næring. Visse planter er kalkskyende og må altså have en jord uden kalk for at trives tilfredsstillende. Det drejer sig om planter af lyngfamilien. Disse blandinger består overvejende af spagnum. Endelig er der nogle planter, især af slægten Bromelia, der omtales her i bogen, som trives bedst i en let, meget porøs blanding. Deres vækstmedium består af spagnum tilsat hvidmos (levende spagnummos) der gør den endnu lettere.
--