Logo

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning


Campanula isophylla tilhører en plante gruppe, vi kender så godt fra staude- eller stenbedet, hvor marieklokken eller krybeklokke er dekorative elementer. Campanula-familien består af omkring 250 arter. De stammer for størstepartens vedkommende fra middelhavsområder, selvom en del hører hjemme i nordligere egne. C. isophylla er en dejlig sommerblomstrende plante fra det nordlige Italien.

 

Af vækstform er C. isophylla en krybende plante, men glimrende som ampelplante. Ved omhyggelig knibning af skudspidser og en passende støtte kan man også få den til at vokse opret. Der findes både hvide og blå varieteter, hvoraf den førstnævnte er den frodigste.


Det er en charmerende plante dækket af masser af klokkeformede blomster. Det er netop blomsternes form, der har givet hele familien navnet klokkeblomster. Betlehemstjernen vil fortsætte sin blomstring sommeren igennem, hvis man nipper de visnede blomster af.


Denne plante er et fint supplement til vores ellers begrænsede udvalg af krybende stueplanter. Den er på markedet i juli/august, hvor den forhandles i fuld blomst. På det tidspunkt er den ikke helt billig, men har man en plante, er den let at formere. Vælg velformede ek­semplarer med mange knopper og med begyndende nyvækst. Undgå ranglede, grove planter med gule blade.

 

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

Campanula isophylla er en populær sommerblomstrende, krybende plante. Her den hvide form Campanula isophylla »Alba«.

 

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

Billede her og øverst: Den blå form, der blomstrer lige så frodigt. Fjern altid de visnende blomster, det vil fremme blomstringen hele sommeren. Også velegnet som ampelplante.

 

STØRRELSE: 12 cm potter er bedst med 5-6 stiklinge i hver; det vil give et frodigt indtryk.

VÆKST: 30-40 cm hver sommer. Planten må skæres tilbage hvert for­år, for at den kompakte form beva­res.

BLOMSTRING: De vil blomstre fra de unge skud til sent på sommeren, hvis de visnende blomster fjernes.

DUFT: Ingen.

LYS: For at udvikle sig bedst muligt, må den have masser aflys. Den hol­der af at stå i en lys vindueskarm el­ler udendørs om sommeren. Dog undgå sydvendte vinduer med fuld sol, i hvert fald i højsommeren.

TEMPERATUR: Meget tolerant over­for lave temperaturer. Den kan stå ude hele sommeren, og får den vand, klarer den sig på ned til 8°C.

VANDING: I vækstsæsonen vandes ofte, noget afhængig af, hvor den er placeret. Står den i et varmt vindue, vandes mindst l gang om dagen; står den mod nord så kun hver 2.-3. dag. Om vinteren holdes jorden kun fug­tig og får kun vand hver 7-10. dag, afhængigt af temperaturen. Den fo­retrækker vandværksvand, fordi den holder af kalk.

GØDNING: Flydende gødning ca. hver: 14. dag i vækstsæsonen.

LUFTFUGTIGHED: Den kan lide fugtig luft og en ugentlig douche, men sprøjt ikke, når den er i blomst.

RENSNING: Kun pudsning af visne blomster og blade. Undgå bladglans.

STUELUFT: Temmelig tolerant.

JORD: Næringsrig kompost, for eksempel nr. 1.

OMPOTNING: Når den ellers trives, skulle ompotning ikke være nødvendig. Ældre planter kan topdresses om foråret, men behold samme stør­relse potte.

BESKÆRING: Skæres tilbage til to blade over jorden sidst på vinteren. Under væksten knibes endeskuddene for at opnå mere kompakt vækst.

FORMERING: De afskårne stængler kan bruges som stiklinge. Klip dem til ca. 8 cm længde. Sæt 5-6 stiklinge i en 12 cm potte, enten i en formeringskasse eller i en lukket plasticpose, indtil væksten er i gang.

VARIGHED: Hvis den skæres tilbage i vinterens løb, vil den skyde frodigt om foråret. Det kan betale sig at forny sine planter ca. hvert tredje år, gamle planter kan blive lidt grove af vækst.

SELSKABSPLANTER: De klarer sig godt i sammenplantninger, forudsat at de får tilstrækkeligt lys. De er dog ikke velegnede i større sammenplantninger.

LET/VANSKELIG: En nem plante, men kun egentlig interessant i blomst.

 

Beskæring

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

1. Campanulas lange ranker kan blive lidt grove med ti­den. For at stimulere den til at skyde nyt, må den skæres hårdt tilbage sidst på vinte­ren.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

2. Skær ned til et bladpar og over et bladhjørne. Brug evt. det afskårne som stiklinge.

 

Topdressing

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

1. De bør helst blive i samme størrelse potte, men det øverste jordlag bør fornyes om foråret. Vand den og fjern det øverste par cm jord uden at skade rødderne.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

2. Fyld op med frisk jord.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning 

3. Sørg for at alle rødder er dækkede, tryk jorden til.

4. Stil den skygget et par dage, det vil fremme rodvæksten.

 

Knibning


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

1. En plante vil blive mere bus­ket, hvis skudspidserne kni­bes, medens de er i vækst.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

2. En veltrimmet plante.

 

Visne blomster


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

Fjern visnende blomster med tommel- og pegefinger.

 

Vanding


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

1. Føl på jorden med fingeren; føles den tør, vandes.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

2. Vand ovenfra med alminde­lig postevand. Tøm under­skålen efter et kvarter.

 

Skudspidsstiklinge


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

1. Tilbered en potte med dræn­lag og 1/2 spagnum og 1/2 groft grus. Gennemvandes.

  

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

2. Find et skud med mindst 2 par sunde blade og en ende­knop. Fjern det nederste par blade helt. Stiklingen skal være 8·10 cm lang.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

3. Stiklingen tilskæres; skær lige under et blad.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

4. Fjern nederste bladpar.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

5. Dyp snitfladen i hormonpud­der og ryst det overskydende af.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

6. Lav huller langs med potteranden med en pind eller blyant.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

7. Sæt stiklingene i hullerne så de når i bund, bladene i jordniveau; vand og anbring potten ved ca. 15°C.


Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

8. Når væksten er godt i gang, pottes de om enkeltvis i jordblanding nr. 1. Brug små potter.

Hvad gik galt?

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

1. Bladene bliver gule. Mangler lys eller gødning. Står plan­ten skygget, flyttes til et lysere sted. Giv regelmæssigt gødning.

 

2. Blade gulner og falder af Spind på undersiden. Rødt spind. Sprøjt med malathion.

Øg luftfugtigheden.

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

3. Ranglet vækst, ingen blomster.

For varmt og indelukket. Stil den køligere og bedre ven­tileret.

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

4. Bladene bliver gule, tørre: krøller. For tørt. Vand regelmæssigt.

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

5. Råd ved rodhalsen. Lad den stå tørt, til den retter sig.

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

6. Ingen nyvækst, bladene visner. For koldt. Stil den lunere.

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

7. Blomsterne rådner, springer ikke ud. For vådt og koldt.

Stilles varmere og får lov at tørre til de retter sig.

Betlehemstjerne - Campanula isophylla - pasning

8. Bladene bliver sorte. Forårs- el­ler efterårsfrost.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 7.141 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1214331-03-2018 00:09:25 Danuta Vestergaard
Hej Hvor man kan købe Campanula isophylla Hilsen Danuta

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her