Der findes en række forskellige arter af bjergpalme, hvoraf flere har været i kultur, bl.a. Chamaedorea elatior, Chamaedorea ernesti-augusti og Chamaedorea metallica; men den, der dyrkes mest i dag, er Chamaedorea elegans. Det er den mindste af de her nævnte arter. Chamaedorea elegans er hjemmehørende i Mexico, og den bliver mellem 100 og 200 cm høj. Den har fjerdelte, lysegrønne blade, der kan blive 60-80 cm lange. Stammen bliver efterhånden tæt ringet af ar efter af faldne blade. Fra siden af stammen fremkommer ganske små, lysegule blomster, der er sammensat i blomsterstande.
Bjergpalme (Chamaedorea elegans) har små, ubetydelige gule blomster, samlet i dekorative blomsterstande.
Pasning: Bjergpalme foretrækker en forholdsvis lys plads, men fra marts til oktober bør den ikke udsættes for direkte sol. Om sommeren tilføres hyppigt vand og regelmæssig næring. Af og til oversprøjtes hele planten. Om vinteren tilføres ikke så meget vand og ingen næring, men planten oversprøjtes en gang om ugen med kalkfrit vand, fx regnvand. Når rødderne begynder at gro ud af hullet i bunden af potten, pottes om. Det sker bedst om foråret og hellere i en høj og smal end i en bred og flad potte. Der bruges en luftig pottejord.
Formering: Ved frøformering anvendes importeret frø, som det er vigtigt at få i helt frisk tilstand, ellers spirer del ikke. Spiringen sker bedst i en luftig jord ved 25-30°C, og for at holde høj luftfugtighed kan der laves et tætsluttende plastictelt over såjorden. Bjergpalme kan også formeres ved hjælp af stiklinger, men det er langtfra givet, at stiklingen slår rod. Der bruges samme jord til stiklingerne som til frøene.
Skadedyr: Bjergpalme kan bl.a. angribes af mellus, der bekæmpes med et skadedyrsmiddel.
Palmer skal stå lyst, men uden direkte sydsol. De skal have masser af vand, og gødning en gang om ugen. Prøv selv at så palmerne i flade skåle i fugtig jord oven på en radiator.