Logo

Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning


Monstera er en pragtfuld plante, når den trives godt. Den bliver nemt, selvom det tager sin tid, op mod 2½ m som stueplante. Den tilhører Arum-familien eller Araceae-familien, og er nært beslægtet med philodendron. Slægten er på godt 30 stedsegrønne arter af tropiske planter fra Vestindien og Centralamerika. Dens frøkapsel indeholder en spiselig saft, derfor kaldes den undertiden meksikansk brødfrugtplante.


Bladene kan blive meget store, indtil 60 cm brede. De er dybt ind· skårne og hullede. Bladformen fortæller, at den stammer fra forblæste egne. I naturen slipper hullerne vinden uhindret igennem, så de store blade ikke beskadiges.

 

Normalt gror den som en vandret klatreplante, og der skal en kraftig stok til for at få den til at vokse lodret op. Når den trives godt, vil den sætte en del luftrødder, som i naturen tjener til at forankre den. Luftrødderne må ikke fjernes. Støttes planten af en mosomviklet pind, vil de søge ind til den.

Monstera er en af de letteste stueplanter at have med at gøre, men de kan være ret krævende hvad angår plads. Monstera må ikke forveksles med Philodendron pertusum, hvis blade er mindre, men af samme form, og som gror meget hurtigere.


Når man anskaffer en plante, skal man se efter at den har ubeskadigede, dybtgrønne blade. Man kan skelne de naturlige huller fra dem, der er opstået ved beskadigelse, da de sidstnævnte er brune i randen. Unge skud er frisk lysegrønne.

 

Billede øverst: Dette eksemplar har blade i forskellige aldre. De nederste er hjerte formede, næste etage er fligede, og kun de øverste og største har både flige og huller.

 

Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

Fingerphilodendron er en af de mest populære stueplanter med sine dekorativt hullede og fligede blade.

 

STØRRELSE: Selvom man normalt køber dem, når de er 45-60 cm høje og står i 12 cm potter, vil de efterhånden langsomt udvikle sig til store planter med blade på ca. 45 cm i bredden. Efter mange år når de en højde på 2-2,5 m.

VÆKST: Langsom. De sætter højst 1 eller 2 blade om året.

BLOMSTRING: Om sommeren kan en ældre plante sætte en gullig blomst, der nærmest ligner en Calla. Den afløses snart af frugten, som er spiselig, når den er moden.

DUFT: Ingen.

LYS: Denne plante tåler at stå i en mørk krog, hvad der gør den populær som stueplante. Den må aldrig få direkte sol, slet ikke om sommeren.

TEMPERATUR: Helst ikke under 13°C om vinteren, selvom den kan klare sig ved 10°C, hvis vandingen indskrænkes. Om sommeren vil den trives glimrende ved temperatur op til 24°C.

VAND: Planten kan let overvandes, så det vil være bedst at lade den tørre mellem vandingerne. Føl på jorden for at mærke, om den trænger til vand. Det skulle være tilstrækkeligt med en gang om ugen i sommertiden, hvis vejret ikke er særlig varmt og hver 14. dag om vinteren.

GØDNING: Under væksten tilsættes vandingsvandet flydende gødning hver 3. uge.

LUFTFUGTIGHED: Som alle jungleplanter holder den af meget fugtig luft. Sprøjt regelmæssigt med blødt vand og stil den på våde sten eller i en potteskjuler med våd spagnum.

RENGØRING: Tør bladene af med en fugtig klud og husk endelig at støtte dem imedens. De tåler blad· glans hver anden måned, men ikke oftere. Det gør bladene blanke.

STUELUFT: Meget tolerant. Det er en god plante til kontorer, udstillingslokaler og vestibuler.

JORD: Den foretrækker en luftig, spagnumholdig pottejord.

OMPOTNING: Hvert forår. Når den er blevet meget stor, nøjes man med topdressing. Giv den en mospind som støtte.

BESKÆRING: Ikke særlig nødvendig. Bliver den for høj kan toppen skæres af og stikkes. Den vil snart danne nyt endeskud.

FORMERING: Stikkes tidligt på sommeren i varme. Endeskud kan rodslå i vand.

LEVETID: Med et minimum af pasning kan man have dem i mange år. SELSKABSPLANTER: Unge eksemplarer passer sammen med en række grønne og brogetbladede planter; når de vokser til, er de nok smukkest alene.

LET / VANSKELIG: En god plante for begyndere.

 

Luftfugtighed

Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

Stil potten på våde småsten i en underskål, den må ikke røre vandet.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

eller: Stil potten i en potteskjuler foret med fugtig spagnum.

 

Overbrusning


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

Giv den en douche et par gange om ugen i sommertiden. En gang om ugen i vintertiden. Hold sprøjten ca. 15 cm fra bladene.

 

Rengøring


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

Støv bladene af med en blød klud og vask dem med lunkent vand. Støt endelig bladene. Tåler bladglans, men kun hver anden måned.

 

Topdressing


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

1. Over 1 m høje planter ompottes ikke. De øverste 2·3 cm jord fjernes, uden at rødderne beskadiges.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

2. Fyld med nyt kompost.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

3 Dæk alle rødder og klem jorden sammen. Vand og stil den skygget et par dage.

 

Opbinding til mospind


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

1. Tilbered en ny potte med drænlag og fugtig, spagnumblandet kompost.

 

Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

2. Anbring mospinden støttet af lidt kompost.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

3. Tag planten ud af potten.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

4. Stil planten tæt til mospinden.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

5. Fyld op med frisk kompost, så alle rødder er dækkede og pres dem sammen.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

6. Bind planten til mospinden med bast, eventuelt med mellemrum.

 

Formering i vand

Tag stiklinge tidligt på sommeren.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

1. Læg 3·4 små stykker trækul i et ikke for dybt bæger fyldt 2/3 op med vand.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

2. Dæk med plasticfolie holdt fast med elastik. Lav hul i midten.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

3. Fjern skudspidsen (med det øverste blad). Skær stiklingen af planten lige over 3. blad.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

4. Stik stængelen gennem plasticfoliet og ned i vandet. Stilles ved ca. 25°C.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

5. Når den har sat rødder, tages den op og pottes.


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

6. Vand og dæk med plasticpose i nogle dage for luftfugtighedens skyld.

 

Hvad gik galt?


Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

1. Sorte pletter på bladene. For koldt. Stilles lunere.

 

2. Nederste blade først gule, senere brune, navnlig om vinteren. Overvanding.

Lad den tørre til den retter sig, vand mindre.

 

3. Blege blade og brune, tørre pletter med runde huller. For meget direkte sol.

Stil den halvskygget.

Fingerphilodendron - Monstera deliciosa - pasning

4. Blege blade. Næringsmangel. Giv gødning i vækstsæsonen.

 

5. Blege blade med spind på undersiden. Rødt spind. Sprøjt med malathion.

Øg luftfugtigheden.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (501 stemmer)
Siden er blevet set 204.087 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1280109-11-2019 11:19:35 Vibeke mæhlisen
Savner svar på om jeg må klippe luftrødderne af😊 Og når jeg skal plante om må rødderne så puttes i jorden i den nye potte
1270507-07-2019 09:19:10 Stinne Piotrowsky
Hej allesammen Jeg har selv en meget stor Philodendron Monstera Deliciosa samt andre Philodendron planter og i forbindelse med ompotning har jeg derfor søgt på nettet efter hvilken type jordblanding jeg skal bruge. Her er jeg kommet frem til at bruge følgende basis blanding: 60% kokosjord, 20% Perlite og 20% ormeafføring. Herefter skal der så blandes ca 40% orkidejord i med pinjebark da Philodendron planternes rødder elsker at gribe fat i dette. Nu har jeg så et spørgsmål: jeg har læst meget om at folk over hele verden anbefaler man kommer lidt kul i jordblandingen også. Er der nogen her som har erfaring med hvilken form for kul det er og hvor man kan købe det? Det er vel ikke bare kul man griller med? Mange tak på forhånd. Vh Stinne
1255116-01-2019 16:30:39 Anette Zacho
Min store plante vender alle blade samme vej. Kan jeg få den til at vende bladene mod lyset, Hvis jeg vender den om?
1235921-08-2018 21:17:30 Simon Trolle
Har tabt min kæmpe philodendron på gulvet, (tilvækst overvægt) og den er delt i fire dele, jeg har omplantet det som er fodfæstet stadig, og sag de resterende tre i en spand vand på altanen i stærkt håb om rodsætning, alle tips for at redde den, og det resterende og få fire planter ud af én, og en meget smuk af slagsen er yderst velkommen. Mvh. Simon Trolle.
1233915-08-2018 08:14:53 Maj Willerslev
Ang. "grædende Monstera: Det er plantens måde at nedkøle på, ligesom når vi sveder. Den suger vand og næring gennem rødderne og fordamper fra undersiden af bladene. Jo mindre luftfugtighed, jo mere fordampning. Så det er helt normalt at man vil se dråber af vand på bladene.
1219330-04-2018 16:07:40 Sanne Muncken
Min fingerfilodendron, jeg ved ikke hvad den hedder mere end det, drypper vand fra bladene i ny og næ - den "græder". Hvad skyldes det? På forhånd tak
1206704-02-2018 22:58:46 Ib Jørgensen
Kristian: Mange tak for svaret. Jeg tror du har ret. Nu har jeg i første gang foretaget en kraftig topdressing (ca. det halve af potten). Hvis det ikke hjælper, så må jeg ompotte.
1206604-02-2018 22:08:48 Kristian
Ib Jørgensen Det er ikke planten der suger vandet, men vækstmediet, altså jorden. Tjek om det ikke er på tide at potte den op i en større potte, det kan jo være, at der ikke er særlig meget jord tilbage, til at suge vandet op.
1205627-01-2018 21:46:02 Ib Jørgensen
Min monstera (2-3 m) er holdt op med at 'drikke' - normalt suger den vand fra underskålen op i løbet af kort tid, men nu bliver vandet stående. Hvad skyldes det?
1103520-04-2017 13:31:36 Karen
Min plante fik jeg i 1967!; den fylder meget og sætter stadig store flotte hullede blade og har alenlange luftrødder. På grund af størrelse er den ikke pottet om vel de seneste 20 år, hvor den blev delt i 3. Det er moderdelen, jeg selv beholdt. Den har affektionsværdi for mig. Den er simpelthen utrolig.
1092104-03-2017 16:52:46 Alice
God side !!! Skyder planten igen efter beskæring - min er blevet for stor??
775829-12-2016 20:00:52 lars stenør larsen
God informativ side
773906-12-2016 15:07:29 Tanya Kirk
Min monsteras blade er begyndt at miste farve, og de nederste blade hænger og krøller en smule. Jeg har givet planten gødning i ny og næ - jeg mistænker dog at potten er for lille. Har I et bud på hvad der ellers kunne skyldes denne udvikling? Og hvor kan man forresten købe en mospind? Jeg har ledt og ledt, men uden held :( På forhånd tak - det er en skøn vejledning.
659730-09-2016 12:45:32 Karen Clausen
Min Monstera får lange rødder udenfor potten, må man klippe dem af?
640204-07-2016 07:06:17 Inga Rysbjerg Henriksen
Vi har lige fået en monstera i guldbryllupsgave. Jeg har plantet den i en større potte, nu græder den - hvad er grunden? Troede den var glad for en større potte. På forhånd tak for jeres svar.
519504-05-2016 11:19:09 Anne
Hej. Jeg har en monstera på 2 m. Jeg har lige købt den og synes bladene er begyndt at krølle lidt og har mistet lidt farve. Nogen bud på hvad det kan skyldes? Jeg tænker selv rødderne er blevet lidt beskadiget under omplantningen, da jeg købte den. Hvis det er tilfældet, er der så noget jeg kan gøre? Den får en anelse mere lis end der hvor jeg købte den, men står stadig i skygge. På forhånd tak!
508906-04-2016 12:33:38 Svend Jensen
Jamen alm. tærkul flyde da ovenpå, har haft noget i 'blød' men suger ikke vand.?? flyder op .....
508806-04-2016 09:15:56 Svend Jensen
Hvad gør trækul i vandet - for rodslåning .. Har ikke kunnet finde en forklaring. pft. mvh
372615-07-2015 07:51:59 Christina møller
Hej jeg har et par spørgsmål til min Monstera plante, min får dug perler på bladene, hvad betyder det..? Et andet spørgsmål er hvordan opstår de der huller i bladene, for min blomster dame siger at de kun kommer på de nye skud så fødes bladet ikke med huller kommer de heller ikke..!
251018-01-2014 14:56:15 Jacob
Tak for en rigtig god beskrivelse :-)

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her