Logo

Gloxinia - Sinningia speciosa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gloxinia - Sinningia speciosa

Gloxinia er det danske navn på den populære stueplante Sinningia speciosa.

Gloxinia, der er hjemmehørende i Brasilien, blev indført til Europa i 1830. Den har fået det botaniske navn Sinningia til ære for Wilhelm Sinning (1792-1874), der var gartner ved Bonns universitet. På dansk anvendes et an­det navn, gloxinia, efter den tyske læge og botaniker Benjamin Peter Gloxin (død 1784).

De sorter, der dyrkes i dag, er hybrider af krydsninger mellem arterne Sinnin­gia speciosa og bl.a. Sinningia regina, hvorved de hvidårede blade fremkom. Gloxinia er knoldplanter med korte stængler og store, fløjlsagtigt lådne, mørkegrønne blade. Blomsterne er klokkeformede, store og i mange for­skellige farver som hvid, blå, skarla­gen, rosa, og rød med hvid rand og blå med hvid rand.

 

 

Pleje: Som pottejord til gloxinia kan anvendes standardjord, baseret på tørv. Gloxinia er både lys- og varme­krævende; dog må planten ikke få direkte sol; temperaturen skal være omkring 22°C. For at få tilstrækkelig stor luftfugtighed kan man anbringe planten på en omvendt potte i en skål vand. Ved vandingen, hvortil anven­des vand på ca. 25°C, kan der i vækst­perioden om sommeren tilføres næring sammen med vandingsvandet, mens der i vinterperioden ikke skal tilføres næring. Efter at blomstringen er afslut­tet, vandes mindre, og når bladene begynder at visne, vandes der ikke længere. Knoldene opbevares ved 10-­15°C, indtil drivningen starter i fe­bruar.

 

Gloxinia (Sinningia speciosa) kræver varme, fugtig jord og rigeligt vand for at trives i stuen.

 

Formering: Ved frøformering af gloxi­nia sås ved 22°C; ved denne tempera­tur varer spiringen ca. 2 uger. Frøet skal spire i mørke, og da det er meget fint, 'dækkes det ikke med et lag jord, men ved at man vander med en fin bruser efter såningen. Frøet sås sidst i november eller først i december.

Ved stiklingeformering kan anvendes både top- og bladstiklinger, der stikkes i en standardjordblanding baseret på spagnum. Ved bladstiklingeformering skæres bladets nerver over med pas­sende afstand, dog uden at selve bladet skæres i stumper, og bladet trykkes fast ned mod stikkesubstratet. De nye planter udvikler sig fra de steder, hvor bladnerverne er skåret i stykker. Hvis man starter gloxinia ved hjælp af knol­de, lægges disse i spagnum i februar ved en temperatur på ca. 22°C.

Køb gloxiniaknolde i februar, læg dem i fugtig spagnum og driv dem frem i  vinduet.

 

Sygdomme og skadedyr: Hvis luften er for tør, kan bladene rulle sig sammen og bladrandene blive brune. Blødfor­rådnelse i hjerteskuddene forårsages af svampen Phytophthora parasitica, når bladene er for fugtige; bekæmpes med thiram. Ved kraftig gødskning svides rødderne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (11 stemmer)
Siden er blevet set 7.078 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her