Logo

Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning


Kentiapalmen er nok den populæreste af alle stuepalmer. Det er denne palme, man så i hotellernes store vestibuler, i de luksuriøse saloner på de store atlanterhavslinere; der er noget klunketid over dem. De er nemme at dyrke, kræver kun lidt pasning og er uhyre elegante med deres lange blade, der graciøst vælder ud fra plantens midte. Det er ikke ualmindeligt at have flere planter i samme potte. Det giver et frodigt indtryk med blade i flere højder.


De vokser kun et sted, nemlig på Howe-øerne i Stillehavet, hvorfra de også har deres andet artsnavn: Howea.


Man dyrker 2 arter: K. forsteriana er bedst kendt. Den anden er K. bel­moriana der er knap så hårdfør og kræver en meget højere temperatur; den bliver meget større og den har finere blade. Begge arter vokser langsomt, og kan derfor være dyre.


Kentia fås som enkelte planter mellem 30 cm og 1 m høje. Det er de billigste. Man kan også få dem flere plantet sammen. For et meget stort eksemplar op til 2½ m højt må man regne med et trecifret beløb.


Man vælger selvfølgelig et velformet eksemplar. De skal være i vækst og ikke have brune bladspidser. Undgå dem, der har gullige og tynde blade. Det kan dreje sig om den gule palme Areca lutescens. Den koster sjældent mere end det halve af en Kentia og kan i ungdomsstadiet forveksles med denne. Selvom de er graciøse og vokser hurtigt, ligner de ikke Kentia når de vokser til.

Kentia er elegante palmer, meget efterspurgte, men dyre.

 

Billede øverst: Kentia forsteriana; den almindeligst dyrkede. Her er flere planter i samme potte.

 

Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

Kentia bel­moriana.

 

Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

Kentia bel­moriana.

 

STØRRELSE: Indendørs kan de blive 3·4 m. I troperne bliver K. belmoriana op til 10-11 m og K. Jorsteriana kun lidt mindre.

VÆKST: Meget langsom, måske 12 blade om året i stuen. I vinterhaven er væksten noget hurtigere.

BLOMSTRING: Ingen.

DUFT: Ingen.

LYS: Selvom de vokser lidt hurtigere, hvis de står lyst, kan de også klare sig på et lidt mørkere sted.

TEMPERATUR: K. Jorsteriana overlever ved 10°C om vinteren, men vil helst have 16°C. K. belmoriana skal mindst have 16-18°C. Om sommeren højst 24°C.

VANDING: Om vinteren holdes de lige fugtige og vandes ca. hver 14. dag. Om sommeren mindst et par gange om ugen.

GØDNING: Flydende gødning hver anden uge om sommeren.

LUFTFUGTIGHED: De holder af en douche et par gange om ugen i sommertiden, og en gang ugentlig om vinteren. Stil dem ud i regnen om sommeren.

RENGØRING: Overbrusningen skulle kunne holde dem rene, men de kan tørres af med en fugtig klud hver anden måned. Bladene bliver brune, hvis de får bladglans. De tåler ikke indelukket luft ret længe ad gangen. Ellers klarer de sig under de fleste forhold - undtagen træk.

JORD: Pottejord nr. 2 tilsat 1/4 rumfang spagnum.

OMPOTNING: Unge planter ompottes hvert forår. Store planter i store potter eller baljer skal have udskiftet det øverste jordlag om foråret. De står bedst i dybe potter. Stil dem aldrig i for flade skåle.

BESKÆRING: Fjern de visne blade som undertiden forekommer ved plantens basis. Bliver bladspidserne brune, er det tegn på, at palmen står for tørt. Klip det visne af, så det danner en spids, men klip ikke ind i den friske del af bladet.

FORMERING: Foregår fra frisk importerede frø. Det må nok overlades til eksperter, da det skal ske ved mindst 27°C.

LEVETID: De kan holde i mange år, forudsat de ikke overvandes om vinteren. Det kan nemlig medføre råd og en brat død.

SELSKABSPLANTER: Glimrende bagest i større sammenplantninger, men ser nok bedst ud alene.

LET / VANSKELIG: Meget let.

 

Ompotning

Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

1. Unge planter ompottes om foråret, hvis rødderne vokser ud af drænhullet, eller de ikke skyder.

 

2. Klargør dybe, nummeret større potter med drænlag og et lag af 3 dele fugtig kompost nr. 2 og 1 del spagnum.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

3. Hold potten med den ene hånd og støt komposten med den anden. Bank potteranden, til klumpen løsnes. Uden at skade rødderne fjernes gammel jord med en pind eller blyant.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

4. Anbring planten midt i den ny potte.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

5. Fyld op med frisk kompost, så alle rødder dækkes.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

6. Pres jorden sammen, stil den skygget og uden vand et par dage, det vil fremme rodvæk­sten.

 

Topdressing


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

1. Planter i store beholdere skal have de øverste 2-3 cm af komposten udskiftet hvert forår. Brug en pind eller en ske, men pas på rødderne.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

2. Fyld op igen med ny kom­post.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

3. Pres godt sammen og sørg for at alle rødder er dækket. Stil planten skygget og uden vand et par dage.

 

Frøformering

Det er lidt vanskeligt at frøfor ­mere, men bruger man forme­ringskasse eller såbakke med høj luftfugtighed og varme, kan man få held med det.

 

1. Gør såbakken klar med drænlag og steril kompost


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

2. Bredså frøet jævnt og dæk med et meget tyndt lag kom­post. Gennemvand.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning 

3. Dæk bakken, men fjern låget 5 minutter om dagen for at undgå råd. Pas på at kornpos­ten ikke tørrer ud. Stilles ved 27-30°C


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning 

4. Når frøet er spiret, fjernes dækket.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

5. Så snart planterne er store nok, luges de svageste fra, så resten står med 2-3 cm mel­lemrum.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

6 Når væksten derpå er godt i gang, pottes de enkeltvis.

 

Rengøring


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

Tør støvet af bladene med en blød klud og vask med lunkent vand.

Støt bladet imedens. Brug ikke bladglans.

 

Overbrusning


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

Sprøjt med vand 2 gange om ugen om sommeren og 1 gang ugentlig om vinteren.

 

Trimning af bladene


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

Visne blade skæres af ved grunden.


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

Er bladspidserne blevet brune og tørre, kan de studses med en skarp saks. Fjern kun lige det tørre.

 

Hvad gik galt?


Kentiapalme - Kentia forsteriana - pasning

1. Brune bladspidser. For tør luft, særlig i centralvarme. Sprøjt dem jævnligt, eller stil potten på våde småsten. Undgå træk.

 

2. Hele bladet bliver brunt. Udtør­ring. Planten har stået for varmt og tørt. Fjern de brune blade. Undersøg jordens fugtighed. Stil den lidt køligere og hæv luftfugtigheden.

 

3. Planten rådner i rodhalsen. Overvanding. Den står nok ikke til at redde, men prøv at lade den tørre lidt. Måske klarer den sig.

 

4. Ingen nyvækst om foråret. Må pottes om eller have gødning, da jorden er udpint

 

5. Hvide eller brune skjoldformede insekter på bladundersiden. Skjoldlus.

Fjernes med vat­pind dyppet i sprit.

 

6. Gullige blade med spind på un­dersiden. Rødt spind.

Sprøjt med malathion eller en oliee­mulsion. Hæv luftfugtighe­den.

 

7. Sølvagtige ar og grå, flyvende in­sekter. Trips. Sprøjt med ma­lathion.



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (36 stemmer)
Siden er blevet set 31.729 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
317127-01-2014 16:05:44 Dorthe Salversen
Jeg har en nymfeparekit , vil rigtig meget gerne om palmen howea forsteriana er giftig for ham ?
317223-02-2011 09:50:11 Bent Zederkopf
Jeg har min plante stående i en selvvandings potte. Det gør den nem at vedligeholde både med vanding og gødning.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her