Familie: Euphorbiaceae - Vortemælkfamilien.
Hjemsted: Madagascar.
Vækstform: Løvfældende, meterhøj, træagtig busk med noget hængende, kantede og tornede grene. Hele planten har hvid, noget giftig og ætsende mælkesaft.
Blade: Ovale, tynde, lysegrønne.
Blomster: Meget små på ret lange, fedtede stilke, omgivet afhøjrøde (eller gule) bracteer.
Anvendelse: Potteplante til sydvindue, hvor man ikke færdes for meget (af hensyn til en selv - ikke til planten!).
Pasning: Tåler meget barske forhold, hvad angår varme og tørke - må absolut ikke overvandes især ikke om vinteren, behøver kun sjældent gødning. Blomstringsregulering i denne art er noget kompliceret: Hvis den har det varmt (20-22°C), er den en kortdagsplante, der blomstrer efter 6-8 uger med 12 timers dage. Ved lavere temperaturer kan blomstring finde sted, selvom dagene er lange.
Jord: Sandblandet enhedsjord.
Formering: Stiklinger af skudspidser.
Problemer: Skjoldlus.
Sorter:
- 'Bojeri ' - dværgsort med grå grene
- 'Rubin' - mørkere røde bracteer, streng kortdagsregulering
- 'Konigers Aalbaumle' - dværgsort med røde bracteer
- 'Tanariarive' - gule bracteer , opret vækst
- 'Ursula Koniger' - høj - rosa bracteer.