Peperomia udgør en gruppe af småplanter, som ikke bliver mere end høje. De er populære stueplanter, selvom de ikke hører til de letteste at have fra år til år. Oprindeligt var de varmhusplanter, men kan nu klare sig under køligere forhold. De hører til peberfamilien: Peperomia betyder»i slægt med peber«.
Man kender ca. 700 hovedsagelig fra Central- og Sydamerika. Det er skyggeplanter, som i naturen vokser ved foden af træer eller som epifyter.
Alle de varieteter, vi dyrker, har tykke blade med tydelige mønstre, hvorpå de let kendes fra hinanden. ● P. magnoliaefolia »Variegata« har grønne blade med gule rande og en tæt vækst.
● P. hederifolia har lyst grønne blade med tydeligt forsænkede ribber.
● P. caperata har mørkt grønne, rynkede blade.
● P. scandens »Variegata« har små grønne og cremefarvede blade. Dens vækst er noget rankende, og den egner sig som ampelplante.
● P. obtusifolia har lidt større blade end de øvrige og ligner nærmest en sukkulent med sine kødede, glatte blade.
● P. sandersii eller, som den undertiden kaldes, P. argyreia er måske den mest dekorative af dem alle med glatte sølvstribede blade og røde stængler.
Ingen af disse er særlig nemme at have i flere år, men de er et forsøg værd. Man bør vælge buskede, kompakte planter med tydelige markeringer. Pas på at de skøre blade og stilke ikke skades, og at der ikke er tegn på råd ved rodhalsen.
Billedet øverst: Peperomia magnoliaefolia »Variegata«.
Peperomia hederifolia.
Peperomia caperata: Disse to varieteter skal formeres ved blad- eller stængelstiklinge på samme måde som Saintpaulia
Peperomia »Aztec Gold« er en nyhed på markedet.
De fleste peperomier har tykke eller sukkulente blade. Nogle af dem blomstrer.
STØRRELSE: Det er små planter, som sjældent bliver over 20 cm høje og 25 cm brede.
VÆKST: De vokser temmelig hurtigt, 10-12 cm årlig i højde og bredde.
BLOMSTRING: Sommer. Blomsterne sidder i lange oprette kolber, der minder om musehaler. De er hvide og danner en god kontrast til blad· formen.
DUFT: Ingen.
LYS: De holder ikke af for stærkt lys, det får bladene til at falme og blive matte. På den anden side må de heller ikke stå i den mørkeste krog. I sammenplantninger lukrerer de af naboplanternes skygge.
TEMPERATUR: Om vinteren 15-18°C; men de kan klare sig ved 10°C, hvis vandingen mindskes. Om sommeren helst ikke over 24°C.
VANDING: Vand sparsomt, ca. hver 10. dag om sommeren, hver 2.·3. uge om vinteren. Brug kalkfrit vand. De ophober vand i bladene, og vil rådne, hvis de overvandes.
GØDNING: Halv anbefalet dosis flydende gødning ved hver anden vanding om sommeren.
LUFTFUGTIGHED: Står de varmt, må de have en høj luftfugtighed. Stil potten på våde sten eller i en potteskjuler foret med våd spagnum. De trives i den fugtige luft i et køkken eller badeværelse.
RENGØRING: Bladene er skøre, så de bør ikke tørres af. Douch i stedet med lunkent vand. Brug ikke bladglans.
STUELUFT: Tolerant under de fleste forhold, undtagen kold træk.
JORD: Pottejord nr. 1.
OMPOTNING: Foråret er den bedste tid. De skal helst stå i små potter eller lave skåle, så de ikke udvikler et for stort rodnet.
BESKÆRING: Kun beskadigede blade fjernes.
FORMERING: Ved ca. lange skudspidsstiklinge om foråret. Der stikkes i sandblandet bladjord. Dæk med plasticpose og stil dem ved ca. 18°C til de har rødder.
LEVETID: De kan blive ranglede og uskønne efter 1·2 års forløb. Derfor er det bedst at begynde forfra med nyformerede planter.
SELSKABSPLANTER: Holder af at stå sammen med andre planter og ser godt ud plantet sammen med efeu, Dracaena, philodendron osv.
LET / VANSKELIG: Ikke den nemmeste plante, men med lidt erfaring kan man holde den frodig i flere år.
Skudspidsstiklinge
P. magnoliaefolia kan om foråret formeres ved skudspidsstiklinge.
1. Tag skud eller grenspidser med mindst 2 par sunde blade og endeknop. Skær af under andet bladpar.
2. Fjern stilken lige under et blad.
3. Fjern det nederste par blade.
4. Dyp snitfladen i rodsætningshormon pudder og stik i en potte med lige dele sand og bladmuld. Snitfladen skal nå hullert bund og bladene skal være fri af komposten.
5. Gennemvand og dæk med plasticpose holdt oppe af en bøjle. Fjern posen 5 minutter hver dag, men lad ikke komposten blive tør. Stilles ved 18°C. Dækket fjernes efter ca. 3 uger, og når stiklingen er i vækst ompottes den i normal kompost.
Luftfugtighed
Alle peperomier holder af fugtig luft, navnlig hvis de står varmt.
Stil potten i en underskål med våde småsten eller Leca. Pas på at den ikke når ned i vandet.
Blad- og stængelstiklinge
1. P. caperata og hederifolia formeres fra blad- og stængelstiklinge om foråret. Gør potten klar med drænlag og kompost af lige dele sand og bladmuld.
2. Vælg en plante med mange sunde skud og blade, og skær et af lige over jorden med en skarp kniv.
3. Dyp snitfladen i hormonpudder og ryst overskuddet af.
4. Med en pind eller blyant laves små huller i komposten langs kanten.
5. Sæt stilken så dybt, at bladets basis rører komposten. Stilken skal hvile på bunden af hullet. Klem komposten sammen om stiklingen. Sæt flere stiklinge i samme potte.
6. Gennemvand og dæk med plasticpose holdt oppe af en bøjle. Pas på at komposten ikke bliver tør, og fjern posen 5 minutter daglig for at hindre, at der dannes råd. Stil det ved 18°C.
7. Der vil vokse nye småplanter frem ved bladets basis. Når de er i vækst, gøres nogle småpotter parat.
8. Skil forsigtigt de små planter fra deres blad. Vær varsom med de sarte rødder.
9 Pot dem op, vand og stil dem skygget i 2 dage.
Ompotning
1. Der pottes om om foråret, når planten virker for stor til potten. Gennemvand.
2. Klargør nummeret større potte med drænlag og et lag fugtig kompost nr. 1.
3. Hold den gamle potte med den ene hånd og dæk korn posten med den anden. Bank potteranden, til klumpen løsnes.
4. Uden at rødderne beskadiges, fjernes forsigtigt noget af den gamle jord med en pind eller blyant.
5. Anbring planten på komposten i midten af den ny potte.
6 Tilsæt frisk kompost, som efterhånden trykkes sammen, til potten er fuld. Sørg for at alle rødder er dækkede. Stil den i skygge og uden vand i 2 dage, så rødderne søger ud i den ny kompost.
Hvad gik galt?
1. Bladene bliver matte og blege. For meget solskin. Stil planten i skygge.
2. Bladene falder af For koldt. Giv den en lunere plads.
3. Bladstilken og dele af bladene bliver sorte og rådner. Overvanding. Lad den stå tørt, til den retter sig. Fjern de angrebne dele og pudr med svovl. I fremtiden skal planten have lov at blive tør mellem vandingerne.
4. Bladene virker vablede. Overvanding. Pas på at planten ikke står i vand.
Kontroller drænlaget i potten. Lad den tørre, til den retter sig og vand mindre ofte.
5. Gulnede blade med spind på undersiden. Rødt spind. Sprøjt med malathion, og øg luftfugtigheden.