Olding, »den gamle mand fra ørkenen«, er en plante, som ikke kun kaktusspecialister sætter pris på. Den vokser langsomt, hvilket indebærer, at man næsten udelukkende ser unge eksemplarer af den. Den har mange ribber, er grøn og dækket af lange, nedhængende, hvide hår, en naturlig beskyttelse mod den skarpe sol i Mexico, hvor den vokser i dalene i provinsen Hidalgo. Her kan den blive op til 10 m høj. Den begynder ikke at blomstre, før den er ca. 6 m høj. Mod toppen af planten dannes da ligesom en uldparyk, bestående af kraftigere og tættere behåring, hvorfra de ca. 5 cm store, rosa blomster udvikles. Hos os når planterne ikke dette stadium; men også uden blomster er oldingen en dekorativ plante. De ældste eksemplarer findes i Old Man's Valley og er over 500 år gamle.
Det er ikke uden grund, at Cephaiocereus senilis kaldes olding.
Pleje: Olding kræver så meget lys og sol som muligt. Jorden må ikke være ret fugtig, hvorfor der vandes meget forsigtigt. Om vinteren kan der gennemføres en kølig, tør hvileperiode. For at fremme væksten kan man pode planten over på en mere kraftigtvoksende grundstamme, f.eks. Trichocereus macrogonus eller Trichocereus pachanoi. Jorden skal være iblandet en del ler, men skal desuden give gode afløbsmuligheder for vandingsvandet, især hvor det drejer sig om planter, der vokser på egen rod.
Andre arter: Mindre kendt er Cephalocereus chrysacanthus, der ligeledes er hjemmehørende i Mexico. Hårene er gullige; blomsterne er rødlige, åbner sig om natten og lukker sig om dagen. Den bliver normalt ikke mere end 4,5 m høj.