Sort peber (Piper nigrum) er hjemmehørende i Sydøstasien, men dyrkes i alle fugtige tropeegne, hvor den kan slynge sig 10-15 m op i træerne. Stænglen vokser i siksak og bliver snart træagtig; men planten vokser ikke ret hurtigt. De skinnende, næsten læderagtige, mørkegrønne blade er spredtstillede; de er buenervede, indtil 18 cm lange og 7-10 cm brede, aflangt hjerteformede med en lang spids. Bladstilken er 6-10 cm lang. Blomsterne kommer i klaser, som sidder modsat bladene. Blomsterne er ubetydelige. Frøene er ved modenhed 5-8 mm i diameter og har en sort skal. Den modne frugt afskalles og sælges som hvid peber, mens den sorte peber kommer fra umodne frø, som er tørret med skallen på. Alle dele af peberplanten er velforsynet med skarptsmagende stoffer.
Pleje: Som pottejord bruges en kraftig og humusrig jord, som skal være veldrænet. I vækstperioden vandes rigeligt, og der gødes jævnligt. Om vinteren vandes sparsomt; men potteklumpen må aldrig tørre helt ud. Peber kan stilles køligt om vinteren; men den er ikke glad for temperaturer under ca. 12°C.
Formering: Ved dyrkning hos os skal man ikke forvente blomsterdannelse eller at blive selvforsynende med krydderiet. Formeringen kan ske ved såning af importeret frø ved 24-26°C undervarme. Efter spiringen kan temperaturen sænkes til 20°C om dagen og ca. 17°C om natten. Den hyppigste formeringsmetode er dog stiklinger. Disse skæres om foråret af de lange skud, og både stængel- og topstiklinger kan anvendes. Stiklingerne skal have undervarme for at slå rod.
Pyntepeber (Piper ornatum) får kun de smukke rosenrøde pletter og tegninger på bladene, når planten står lyst, allerbedst i et øst- eller vestvendt vindue.
Anvendelse: Peber er en fortrinlig grøn plante, der kan bruges som hængeplante eller espalieres, f. eks. op ad en væg. Planten er skyggetålende; men den kan dog også tåle ret meget lys. Blomster er et særsyn i stuerne.
Sort peber (Piper nigrum) er en glimrende, men alt for sjældent anvendt stueplante til espalier eller i hængeskåle.
Andre arter:
Betelpeber (Piper betle) dyrkes overalt i Ostindien, hvor blade og frugter blandes med betelpalmens frugter til et krast smagende, men opkvikkende tyggemiddel, som giver spyttet en kraftig rød farve. Betelpeber kan dyrkes i potter på samme måde som de to andre nævnte.
Pyntepeber (Piper ornatum) fra Celebes har skjoldformede, tilspidsede blade, der er glatte og skinnende med rosenrøde pletter og tegninger, som med alderen bliver hvidlige. Bladstilkene er rødlige. Planterne bør stå ret lyst, for at de kan få det rette farvespil. Denne pyntepeber behandles på samme måde som sort peber.
Spansk peber eller paprika (Capsicum annuum) kaldes i daglig tale »peber«, men er ikke engang i slægt med den ægte peber. Se artiklen Spansk peber.
Skadedyr: Bladlus kan blive en plage på peber, men kan bekæmpes med pyrethrummidler eller med en blanding af 20 g sæbespåner + 10 ml sprit i 1 liter vand. Den sidste opskrift er den blideste for planten.