Søpindsvinekaktus stammer fra Sydamerika. I begyndelsen er væksten kugleformet; men ældre planter bliver ofte kort søjleformede. Blomsterne er hvide til dybrosa, trompetformede og bliver op til 20 cm lange. Søpindsvinekaktus blomstrer om natten og lukker sig igen om morgenen, men åbner sig på ny endnu en nat. Knopperne sidder i flere uger spredt ud over planten og ligner sorte dun, før de begynder at strække sig; i løbet af få dage har de nået den endelige længde. Det er en fascinerende oplevelse at se blomsten åbne sig. Hvis planten anbringes et køligt sted, vil blomsterne holde længere.
Pleje: Efter en hvileperiode om vinteren, i hvilken søpindsvinekaktus kun skal vandes sjældent, udvikles blomsterne om foråret. Så snart blomsterknopperne er blevet 5 mm lange, øges vandtilførslen. For at undgå, at knopperne falder af, anbringer man planten i et opvarmet rum. Hvis planterne ser ud til at udvikle blomsterknopper, men kun blomstrer lidt eller slet ikke, kan det skyldes, at de har fået for meget vand eller at det er krydsninger, som blomstrer dårligt. Næringsstofsammensætningen har også betydning for blomstringen. Meget kvælstof eller lidt fosfor i jorden kan være årsag til dårlig blomstring. Efter blomstring kan planterne tåle at stå udendørs; de skal blot tages ind før den første nattefrost. Den bedste overvintringstemperatur er 6-10"C.
Formering: Søpindsvinekaktus kan formeres både ved stiklinger og frø. Et afskåret sideskud skal tørre et par dage, men må ikke udsættes for direkte sol i tørringsperioden. Efter tørringen sættes stiklingen i en potte med en sandblandet jord. Hvis søpindsvinekaktus skal formeres ved frø, er det bedste tidspunkt det tidlige forår. Det kan ske i en speciel kaktusjord, og indtil frøene er spiret, må de dækkes med klar plastic.
De sorter af søpindsvinekaktus, som mangler bladgrønt, må podes for at overleve. Podning kan ske ved fladpodning eller kilepodning. Ved fladpodning anbringes ædelriset oven på underlaget, efter at begge planter er fladt tilskåret. Ved kilepodning foretages et kileformet snit i grundstammen, og ædelriset tilspidses forneden, så at det svarer til den kileformede udskæring i grundstammen, før det sættes fast i kilen.
Søpindsvinekaktussorten Echinopsis hybrida 'Golden' mangler det grønne farvestof og må podes på en anden kaktus for at trives.
Arter: De oprindelige arter af søpindsvinekaktus, bl.a. Echinopsis eyriesii, Echinopsis oxygona, Echinopsis tubiflora og Echinopsis turbinata, er krydset med hinanden i så udstrakt grad, at der nu kun sjældent træffes rene arter i kultur.
Beslægtede arter:
Acanthocalycium er nær beslægtet med Echinopsis; men i stedet for at være behåret er blomsterstænglen tornet.
Acanthocalycium violaceum er den bedst kendte art; den er kugleformet, op til 20 cm høj og besat med gulbrune torne. Blomsterne er violetrosa og 5--6 cm lange; de åbner sig om dagen.
Andre dagblomstrende kaktus, som minder om Echinopsis og som tidligere har været henregnet til denne slægt, er overgangsformer til Lobivia.