Familie: Crassulaceae - Stenurtfamilien.
Hjemsted: Sydafrika.
Vækstform: Sukkulent, grenet, lav plante.
Blade: Modsatte, tætsiddende, aflange.
Blomster: Røde, rørformede, med fire fladt udbredte kronflige i korsform og højt, gulligt bæger. Blomsterne er vellugtende og sidder i tætte skærme. April-juli.
Anvendelse: Potteplante til sydvindue eller til sammenplantninger - meget holdbar.
Pasning: Tåler fuld sol året rundt. Vandes godt om sommeren, hvor der også kan gødes jævnt. Om vinteren holdes planten tørt og køligt (mindst 8°C). Ompottes kun hvert andet år i februar. Beskæres kraftigt efter afblomstring.
Jord: Sandblandet muldjord.
Formering: Stiklinger eller frø.
Problemer: For meget vand om vinteren giver bladfald.
Sorter: 'Grasers Rote' - dybt røde blomster, tæt vækst.