Logo

Friareal

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ved et friareal forstås dels et areal, der er forbeholdt eller åbent for enhver form for friluftsliv, dels ubebyggede og beplantede arealer i tilknytning til bo­liger, arbejdspladser og institutioner. Friarealer kaldes også for grønne eller rekreative områder.

Omfanget af friarealet til en bebyggel­se er bestemt gennem bygge- og by­planlovgivningen. I kommuneplanlo­ven og de dermed forbundne lokalpla­ner er der sat en øvre grænse for, hvor tæt eller hvor højt der må bygges i en bydel. Ved en grundstørrelse på 1000 m² og en bebyggelsesprocent for grun­den på 25% skal mindst 75% af grun­den (750 m²) være ubebygget og hen­ligge som friareal, parkeringsplads el­ler lignende.

Ved bebyggelse må ejendommens be­byggelsesprocent ifølge kommune­planloven ikke overstige 25% for par­celhuse til helårsbeboelse; 10% for sommerhusbebyggelse og anden be­byggelse til ferie- og fritidsformål; 50% for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, og 40% for al anden bebyggelse (vejle­dende).

I bydele, hvor høj og tæt bebyggelse er tilladt, har kommunen forpligtelse til at supplere med arealer til legepladser, parker m.m.

I villakvarterer kan grundejerforenin­gen udvirke, at der fra de enkelte ejeres grunde udlægges et areal til fælles forhave eller at der opkøbes en grund til oprettelse af fælles legeplads, fælles boldbane m.m.

I åbent land kan kommunen inddrage arealer langs markskel til et net af offentlige stier fra bymidten ud til udflugtsmål som skove, strande, søer m.fl.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.196 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her