Hornnød har navn efter plantens besynderlige stenfrugter, som er forsynet med 4 »horn«, opstået ved forvedning af bægerfligene. Hornene bærer på hver side en række nedadvendte modhager, der tjener til at forankre frugterne på bunden; ved spiringen om foråret er planten forankret med sine rødder i slammet. Stænglen skyder op mod overfladen, hvor den udvikler svømmende bladrosetter med rudeformede blade. De lange bladstilke er opsvulmede på midten og indeholder luftfyldt svampevæv, som sætter bladene i stand til at flyde; om efteråret farves bladene kraftigt røde. Planten blomstrer mellem juni og august med bitte små hvide blomster i bladhjørnerne. Bestøvningen foretages af insekter; men selvbestøvning, endog i den lukkede blomst, kan også finde sted. Efter befrugtningen synker frugterne til bunds.
Hornnød (Trapa natans) med svømmende bladrosetter.
Vækstkrav: Hornnød trives i flade damme eller vandbassiner med højst vand. Den er hårdfør her i landet, men klarer sig mindre godt i meget koldt eller meget kalkholdigt vand.
Pleje: Planterne formeres ved frø, som ikke tåler udtørring. Indhøstet frø, som man ikke ønsker at så med det samme, må opbevares i vand til det følgende forår. Planten kræver ingen særlig pleje.
Anvendelse: Hornnød er ikke mindst p.gr. af sin sælsomme livsrytme en spændende plante, også til mindre vandpartier. Den kan også anvendes i akvarier. Stenfrugterne kan spises; de smager omtrent som ægte kastanjer eller hasselnødder og anvendes i Norditalien under navnet lagane. Allerede i yngre stenalder blev frugterne anvendt som næringsmiddel, og de kendes fra mosefund i Danmark, Sverige og Finland.