Logo

- RosenABC - for den travle haveejer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den interesserede rosendyrker må sætte sig ind i man­ge detaljer, hvis han skal kunne klare alle problemerne. I de andre afsnit er hvert enkelt problem behand­let så grundigt, som en gennemsnitshaveejer har brug for. Nedenfor bringer vi et koncentreret uddrag af disse artikler, en række stikord, en ABC for både nybegyndere og den viderekomne. De nærmere detaljer må naturligvis søges i de enkelte afsnit.

 

Formering

Podning på frøplanter af Rosa canina sidst på vinteren i drivhus, især anvendt til drivroser i gartnerier.

Okulation på grundstammer (frøplanter) af Rosa ca­nina, især til drivroser og visse sorter af tehybrider.

Okulation på grundstammer af Rosa multiflora til de øvrige frilandsroser. Okulation udføres i juli-august.

Udløbere af Rosa canina, Rosa gallica, Rosa nitida, Rosa carolina, Rosa pimpinellifolia, Rosa rugosa og Rosa virgini­ana.

Stiklinger af dværgroser (miniatureroser) og visse klatreroser.

 

Salgsplanter

Haveroser af 1. kvalitet med 4-5 grene, 2. kvalitet med 2-3 grene.

Roser sælges som barrodede planter, planter plastposer, planter fra kølehus og potteroser.

 

Jord

øverste 20 cm skal være let og porøs med stort nærings­indhold med stor evne til at holde på fugtigheden. Underlaget skal være veldrænet.

 

Dræn

Kraftigt dræn, så stående fugtighed undgås.

 

Gødning

50 g NKP/m2 i april før løvspring.

50 g NKP/m2 i maj før første blomstring.

 

Topdressing

Dels som vinterdækning med enhedsjord og/eller sphagnum, som fjernes omkring 1. april for at undgå sen frostskade. Dels som 'kunstig staldgødning' om­kring 1. maj med 10 kg NKP i en balle sphagnum, fordelt i et 10 cm tykt lag over bedet.

 

pH

Surhedsgraden bør ligge mellem 6 og 7 (bedst 6,5-6,9).

 

Plantetid

Barrodede roser og roser i plastemballage enten i ok­tober-november (helst ikke før 20. oktober) eller i april. Pottekultiverede roser hele sommeren fra april til no­vember. Roser fra kølelager fra april til juli.

 

Plantedybde

Podested eller okulationssted skal anbringes mindst 10 cm under jordoverfladen.

 

Plantning

Rigeligt stort plantehul, så rødderne ikke krummes. Kun let studsning af rod og top ved plantning. Løsjord omkring rødderne. Grundig vanding efter plantnin­gen.

Planteafstand

Afhængig af vækstkraften hos sorten eller arten. 30 cm indbyrdes afstand mellem svage sorter op til 100 cm mellem de kraftigst voksende. Parkroser med stor vækstkraft plantes med 150-200 cm afstand.

 

Opbinding

Kun klatreroser og stammeroser opbindes.

 

Vanding

Rigelig vanding i tørre perioder, især om foråret. An­vend så vidt muligt aldrig koldt ledningsvand.

 

Lys

Roser trives overalt, blot ikke i dyb skygge.

 

På meget beskyttet plads angribes roserne af sygdom­me og skadedyr. Frisk luft har større betydning end læ, men træk skal undgås.

 

Beskæring

De fleste roser blomstrer på skud fra samme år og beskæres derfor om foråret (i april, når Forsythia blomstrer). Der er tre hovedformer for beskæring:

1.) Hård beskæring ned til 3-4 knopp'er (øjne) fra plantens basis.

2.) Moderat beskæring, hvor års skuddene nedskæres til halvdelen af deres længde.

3.) Let beskæring, som består i bortskæring af døde skud, meget svage grene samt sidste års visne blomsterstande ned til to knopper under den afskårne blomsterklase.

 

De tre beskæringsformer anvendes på følgende måde for de enkelte rosentyper:

 

Storblomstrede roser

Første år efter plantning: Hård beskæring.

Følgende år: En kombination af hård og moderat beskæring. Hvert år nedskæres et par skud hårdt, de øvrige beskæres moderat. Næste år vælges andre skud til hård beskæring.

 

Buketroser

Første år efter plantning: Hård beskæring.

Følgende år: En kombination af moderat og let be­skæring. Den lette beskæring giver tidlig blomstring, den moderate giver skud, som blomstrer senere på sommeren ('remontering').

 

Stammeroser

Moderat beskæring med åben midte af kronen.

 

Miniatureroser (dværgroser)

Kun udtynding og afpudsning af blomsterstandene.

 

Parkroser og buskroser

Afpudsning af visne blomsterstande, hvis man ønsker at undgå dannelse af hyben. Buskene kan forynges ved en årlig tilbageskæring af en tredjedel af grenene til 20 cm over jordoverfladen.

 

Rugosaroser og enkelte andre typer kan tåle total nedskæring med flere års mellem­rum, men

det bør så vidt muligt undgås.

 

Remontantroser

Blomstrer på toårigt træ. Må derfor ikke beskæres, men kun udtyndes forsigtigt.

 

Slyngroser med toårs-skud

Nedskæring til basis af de afblomstrede skud efter afblomstringen.

 

Slyngroser med træagtig vækst

Tilbageskæring af gamle grene ned til basis for nye, kraftige skud. Egentlig beskæring består kun i tilbage­skæring af korte sideskud til 10 cm fra deres basis.

 

Klatreroser

Sorter af lave roser beskæres ikke første år efter plantning. Følgende år foretages kraftig beskæring af sidste års blomstrende sideskud til tredje knop fra ba­sis.

 

Buskroser med rankende skud

Kun udtynding, aldrig beskæring.

 

Vildskud

Fjernes ved afrivning ved basis. Bør aldrig klippes eller skæres af.

Afpudsning af visne blomster

Den visne blomst (eller blomsterklase) fjernes med to nedenfor siddende løvblade. Knoppen i det tredje løvblads hjørne danner ny blomstring efter ca. 7 ugers forløb.

 

Sygdomme

Meldug bekæmpes med Amiral, stråleplet med Captan eller Thiram, og rosenrust med Zineb.

 

Skadedyr

Bladlus bekæmpes med Pyrethrum eller Lindan, cika­der med Pyrethrum, bladhveps med Lindan og thrips ligeledes med Lindan.

Bedste sundhedspleje i øvrigt ved at holde planterne i stadig og kraftig vækst med rigelig vanding og gød­ning og rigtig beskæring.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (21 stemmer)
Siden er blevet set 19.309 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
164905-08-2012 08:14:10 Marianne Selvig Olsen
Gode informative artikler om stort set ALT i haven. Både for den famlende nybegynder, den eksperimenterende og den garvede, der vil vide mere.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her