Barnets have

Sandkassen danner ramme om megen skabende leg for både helt små og større børn. Senere kan den blive en udmærket bålplads.

Der skal tages hensyn til børnene i haveplanen. Haven skal fungere såvel for børn som for voksne. Hvis haven er en væsentlig del af den valgte bolig­form, kan man vel sige, at børnene må beslaglægge og dominere haven i en grad, der svarer til det indendørs fami­lieliv. Børnenes areal skal derfor væl­ges, så de hverken føler sig kontrolle­ret eller gemt bort. Der bør være både sol og skygge og rimeligt læ. Børn un­der 5 år leger bedst meget tæt ved de voksnes værested, så kontakten ikke tabes.

Naturkontakt: Under hele menneske­hedens udvikling har det været nød­vendigt at leve i overensstemmelse med naturen for at kunne overleve og formere sig. Leg er uddannelse gen­nem opdragelse, iagttagelse og træ­ning. Selvom vi i de sidste 2-3 genera­tioner gennem den teknologiske udvik­ling har fået den fornemmelse, at vi kan styre alle naturens processer, er det dog klart, at indtil barnet gennem opdragelse og iagttagelse har »forstå­et« dette, vil en nedarvet evne og trang til at lege, dvs. arbejde med den leven­de natur, gøre sig gældende. Inden for havens beskedne rammer er muldjord, planter og dyr naturens repræsen­tanter. Børn, som vokser op uden haveadgang, får ikke nogen grundlæg­gende træning og oplæring i naturaf­hængighed, og de bliver dårlige natur­brugere i fremtidens rekreative om­råder.

Køkkenhaven giver arbejdsfællesskab, og her kan børnene direkte se deres bidrag til husholdningen. Høsten af de urter, børnene selv har været med til at så, er naturligvis mest spændende og giver dejlig naturforståelse.

Børn og plantedyrkning: Prydhaven udfordrer ikke børnenes trang til kreativt arbejde. De sjældne planter eller planter med særlige egenskaber og ka­raktertræk hører til i de voksnes »leg«, og skal man have børnene med i et arbejdsfællesskab, er det køkkenurter­ne, der er de mest interessante. Det er en meget stor tilfredsstillelse for børn, at deres arbejde resulterer i et direkte bidrag til husholdningen. Det kan dog være vanskeligt at motivere børnene for at arbejde målbevidst og især på så lang sigt, som det kræves fra jordens tilberedning og såningen, til den kost­bare afgrøde står der som et synligt resultat. I vort forbrugersamfund for­løber der meget kort tid, fra behovet er erkendt eller skabt, til færdigvaren er indkøbt. På den pædagogiske lege­plads ser børnene hurtigt resultatet af deres arbejde med søm og brædder; begår de væsentlige fejl, hjælpes de til rette og bruger omgående deres nye erfaringer. Ved grønsagsdyrkningen truer det totale nederlag. Manglende vand, for megen regn, overgødskning, fugle, der spiser spirerne, og plante­sygdomme kan give uoprettelige ska­der og stor skuffelse for barnet, der har arbejdet målbevidst og forventnings­fuldt i ugevis. Derfor drejer det sig om at dyrke mange forskellige ting, så ikke alt kan svigte på en gang, og der er værdifulde oplevelser og megen lær­dom at hente. Planter er langsomme i deres bevægelse og udvikling, men at følge en plantes fulde livsløb fra frø, til den selv kaster modne frø, er smukt og letfatteligt. Det er også morsomt at lære, at grønne ærter ikke er »født« i dåserne, at kartoffelplanten stammer fra varmere himmelstrøg, hvorfor vi må opbevare læggekartoflerne frost­frit, og at dens overjordiske del, især de små tomatagtige frugter, er giftige. Det er spændende at så agern og kastanje og vide, at de udvikler sig til træer, som kan blive flere hundrede år gamle, og at tænke på, hvad et i dag bare 150-årigt træ har oplevet af dan­markshistorien. Lad også børnene få en brombærbusk og forklar dem, at nok er den så venlig at producere saftige frugter for at få spredt sine frø gennem dyrenes maver, men samtidig beskytter den sig med spidse tome mod, at selve planten bliver til foder.

Dyr i haven: Det er lidt nemmere at få børn til at interessere sig for dyr, især pattedyr og fugle, hvis reaktioner de lettest forstår. Det er dog lige så vig­tigt, at barnet bliver stukket af en bi og lærer lidt om dens forsvarsmekanisme og bi-familiens sociale samfund, som det er at lære barnet at passe et mar­svin, en hund eller en kat. Udover mange insekter kan man iagttage pad­der som tudser og frøer og pattedyr som pindsvin, flagermus og mus, og endelig, afhængigt af årstiden, en hel del fuglearter. Fuglene kan man lokke til et foderbræt; de er nemmere at iagttage. Pattedyr, bortset fra hunde og katte, kan man ikke gøre så meget for at holde til, og det skal indprentes, at dyr, som ikke ifølge jagtloven har en egentlig jagttid, kun må holdes i fan­genskab, hvis man finder dem i en situation, hvor de ikke uden hjælp kunne bevare livet. Man må forstå betydningen af de små, men ægte na­turoplevelser, børnene kan få i have­miljøet.

Små oppustelige plastbassiner er en dejlig tumleplads, når vejret er varmt. Bassinet bør placeres på græsset og skal flyttes hver dag.

Børnens rod og de voksnes orden:

Ligesom inde i boligen kan det være rimeligt udenfor at for15eholde børne­ne et areal, der ikke skal ryddes op, hver gang det er blevet brugt, og helst bør haven i sin form og volumenvirk­ning være i stand til at dominere børne­nes rod, så det ikke virker generende. I nyanlagte haver kan det dog være rimeligt af hensyn til børnene at opstil­le en kunstig afskærmning eller sløring, fx ved et let hegn. Vælger man hegn, bliver dette i sig selv en del af havens form og indhold, og det er rimeligt at overveje andre mulige funk­tioner. Skal hegnet holde børnene inde eller være til at klatre i? Skal det give læ? Måske kunne det udbygges med et halvtag eller et lege- og redskabsskur?

Legehuset tiltaler både små og større børn. Hulevirkningen er vigtig for de større børn. Huset bør stå på græs eller i sand; det er blødere at falde ned på end fliser.

Pas på bygningsmyndighederne! Plud­selig gælder der mange love og regula­tiver.

Legeplads og udstyr: Barnets plads i haven er ofte en lille udgave af en offentlig legeplads med fliser, sandkas­se, klatre-gyngestativ, traktordæk og et lille hus i stærke farver. Sandkassen og huset er nok det vigtigste, for de kan bruges, hvad enten barnet er alene eller leger i flok. De færdige, mere »finurlige« redskaber vil kun lejlig­hedsvis blive brugt, efter at nyhedens interesse har fortaget sig. Nogle dage er myrer eller sommerfuglelarver mere spændende end alt andet; men sand­kassen vender børnene tilbage til igen og igen, for den giver mulighed for skabende, eksperimenterende leg. Om der skal være flisebund i sandkassen, må afhænge af, om man af hygiejniske grunde ønsker at skifte sandet ud jævn­ligt, eller om man vil lade børnene grave helt ned i jordlaget og gennem  sammenblanding få et bedre byggema­teriale. Under alle omstændigheder må man sørge for, at der ikke kan samle sig vand i sandkassen, dvs. at en fast bund skal være så åben i fugerne, at vandet kan trænge igennem. Af og til må sandet vandes for at være formbart, og et kar med vand giver mange mulig­heder.

Legehuset bør bygges så stort, at også de 10-12 årige kan bruge det som hule og værested. Børn har brug for bløde belægninger, græs og grus, og de har til andre lege brug for en fast befæstelse.

Et let spånhegn kan give børnene en følelse af tryghed og beskyttelse, især hvis der er en tæt beplantning ud mod veje og stier.

Såvel borde, bænke og legeredskaber som faste belægninger kan bestå af hårde eller mindre hårde materialer. Træ er ikke det billigste og nemmeste at renholde, men at det er »venligere« over for børnene, kan man selv erkyn­dige sig om ved at slå knoerne ret hårdt ned i et bræt og derefter med samme kraft slå dem ned i en betonflise. Til belægning på legearealer kan man i dag få porøse, vandgennemtrængelige plast/kork/gummifliser, beregnet til at­letik- og tennisbaner. Farverne på red­skaber og udstyr er normalt såkaldt børnevenlige, og det er for voksne ensbetydende med stærke, klare far­ver. Det er nok værd at overveje, om ikke også vore børn efter menneskets tusinder af generationer i naturens eg­ne farver har en forkærlighed for netop disse. Mon ikke det for børn som for voksne gælder, at det er den aktive leg med påføring af stærke farver, der giver en positiv oplevelse, mens det til stadighed at leve med de selv samme farver kan give en negativ indflydelse på ens velbefindende? Når børnene bliver lidt større, kan de stadig bruge den overdækkede siddeplads; men sandkassen skal måske ombygges til en interimistisk pejs eller ovn, hvor de kan bage brød og eventuelt lave deres egen mad. Kan de også overnatte, fx i hængekøjer i legehuset, får det hele en ny dimension.

--