Logo

Deling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Deling

 

Deling af planter er en formeringsme­tode, som er meget benyttet, især til flerårige, urteagtige planter med over­jordiske eller underjordiske udløbere eller sideskud, ikke mindst stauder som asters, margeritter, floks og gyl­denris. Ofte er det de kraftigste og måske mindre dekorative stauder, som breder sig mest og som lettest lader sig dele.

Deling af stauder foregår bedst kort tid efter afblomstringen. De forårsblom­strende gemserod, kabbeleje og eng­blomme deles i juni, de højsommer­blomstrende riddersporer og okseøjer i september, solbrud og floks i oktober, mens de høstblomstrende asters skal vente til det tidlige forår (april-maj). Ved opgravning af gamle stauder fjer­nes først de ældste dele i midten af planten, og kun de unge, friske skud i omkredsen benyttes til deling og ny­plantning. De fleste stauder forynge r nemlig sig selv ved nyvækst bort fra plantens centrum, som visner bort i løbet af en kortere eller længere årræk­ke. Enkelte stauder bør omplantes hvert år for at få en god vækst og en yppig blomstring. Det gælder abe­blomst og høstasters. De fleste øvrige stauder omplantes hvert tredje eller hvert fjerde år. Der findes dog nogle stauder, som er holdbare i mange år på, samme voksested. De skal først om­plantes efter ti års forløb eller endnu sjældnere. Det drejer sig om følgende arter: bispehue, bronzeblad, daglilje, diktam, hjerteblomst, lncarvillea, kle­opatras nål, palmelilje, pæon og høst­anemone. En række af disse stauder har meget skøre rødder, som simpelt hen ødelægges ved omplantning eller deling. Stauder som engblomme har et meget tæt og fast rodnet, hvorfor de kun med besvær kan deles ved hånd­kraft. Her kan man med fordel benytte en spade til at hugge plante klumpen igennem med.

Ved deling af planter med træagtige rødder eller med næringsrige knolde bør der være friske skud på hver enkelt plantedel, for at den kan udvikle sig videre. Ved deling af en ældre dahlia­plante med mange stængelknolde vil kun de knolde vokse videre, som er forsynet med en grøn spire eller skud. I øvrigt er deling af træagtige planter ret vanskelig, men kan dog lykkes, hvor det drejer sig om tætte buske som visse spiræa, uægte jasmin, lavendel, rugo­saroser og karolinaroser.

Kun sunde planter bør benyttes til deling. Alle syge plantede le bør kasse­res med det samme. Vær særlig omhyg­gelig med de nye skud hos floks, som ofte er angrebet af rodål.

Stauder deles straks efter afblomstringen. Hver ny plantedel skat have knopper eller skud.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (14 stemmer)
Siden er blevet set 6.558 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her