Plantebeskyttelsesmidler i form af kemikalier til bekæmpelse af svampe, insekter og ukrudt skal ifølge dansk lov yære godkendt af Landbrugets Giftnævn, der klassificerer midlerne efter deres giftighed for mennesker. Samtidig fastsættes en såkaldt karenstid, dvs. tidsrummet mellem behandlingen og det tidspunkt, hvor det er forsvarligt at spise de behandlede planter; denne karenstid afhænger af de forskellige kemikaliers giftighed og nedbrydningshastighed. Midlernes giftighed undersøges på forsøgsdyr og udtrykkes som dødelig dosis for 50% af et givet antal dyr, målt i mg optaget kemikalie pr. kg forsøgsdyr, det såkaldte LD50.
Da der kan være fare for kemikalierester på de spiselige produkter, udføres der en såkaldt ADI-test, hvor ADI står for »acceptabel daglig indtagelse«; den udtrykker den daglige dosis, et menneske kan indtage pr. kg legemsvægt gennem 60 år uden påviselig skade. På basis af undersøgelserne inddeles midlerne i klasse X, A, B og C.
X-midlerne mærkes »Fareklasse X« »Stærk gift« og bærer et billede af et dødningehoved. X-midlerne må kun anvendes af personer, der efter et kursus autoriseres af Landbrugsministeriet.
A-midlerne mærkes »Fareklasse A« »Stærk gift« og bærer billedet af et dødningehoved samt advarsel om forgiftningssymptomerne og angivelse af forsigtighedsregler. A-midler må kun anvendes erhvervsmæssigt.
B-midler bærer påskriften »Fareklasse B« »Gift« og en advarsel med specielle forsigtighedsregler.
C-midler mærkes »Fareklasse C« og ordet »Forsigtig«. Fareklasse B og C må anvendes i private haver. Hvis giften er farlig for bier, anvendes det trekantede mærke.
Insektmidler: klasse karenstid
Parathion A 2 uger
Malathion B 1 uge
Lindan B 1 uge
Pyrethrum C ingen
Svampemidler:
Kviksølv (forbudt) B 4 uger
Kobber C ingen
Svovl C ingen
Captan C ingen
Benomyl C ingen
Ukrudtsmidler:
Allylalkohol A
2,4-D (til plæner) C
Det er vigtigt før anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerne at læse etiketten grundigt og følge anvisningerne. Det er ligeledes vigtigt at opbevare kemikalierne på et for børn utilgængeligt sted, da midlerne forhandles i koncentreret form og derfor er farlige at indtage. Ved brug bør det undgås at få midlerne i øjne eller på hud, og hvis man kommer i berøring med sprøjtevæsken, bør man skifte tøj og vaske sig omhyggeligt. Samtidig er det en selvfølge, at de angivne koncentrationer, som Statens plantepatologiske Institut har godkendt, efterleves, idet både planter og mennesker ellers kan skades. Der har været en del diskussion om kemikalierester på frugt og grønsager i de senere år; men følger man de givne retningslinjer, er det fuldt betryggende at anvende kemikalier til plantebeskyttelse. Selvfølgelig er det både mere fornuftigt og billigere at forebygge sygdomme ved at tilgodese planternes krav til dyrkning, gødskning og almindelig hygiejne. Det vil normalt forebygge sygdomsangreb.