Fremavl er arbejdet med at skaffe bedre planter. Ordet blev oprindelig brugt om forædling inden for frøavlen. I moderne sprogbrug bruges det om arbejdet for at forbedre formeringsmaterialet hos de planter, som formeres vegetativt ved aflæggere, podninger eller stiklinger.
Ved fremavl er der ikke tale om at ændre de arvelige egenskaber, derimod om at skaffe formeringsmateriale, som er frit for sygdomme og skadedyr, der smitter ved vegetativ formering.
De angreb, som især overføres fra syge moderplanter ved vegetativ formering, er virussygdomme, visse svampe og bakterier samt nematoder og mider. For dem alle gælder, at de er meget vanskelige eller umulige at bekæmpe med de gængse plantebeskyttelsesmidler; man må derfor gribe til andre metoder.
Fremavlsarbejdet med vegetativt formerede planter deles i fremskaffelse af sundt formeringsmateriale og kontrol med afkommet.
Det sunde formeringsmateriale, elitematerialet, skaffes ved en række behandlinger. Først skal der findes formeringsmateriale, som er så sundt som muligt og har de typiske egenskaber for den enkelte planteart eller -sort; derefter kan rensningen for sygdomme og skadedyr begynde. Mider kan fjernes ved gasbehandling af planterne, mens andre skadedyr kan dræbes ved varmtvandsbehandling. Sygdomme og især virus bekæmpes ved varmebehandling eller ved en særlig kulturteknik, meristem-kultur. Ved meristemkultur skæres en endeknops vækstpunkt ud, overføres til et næringssubstrat i et reagensglas og står der, til det ca. 1/2 mm store plantes tykke har slået rod. Derefter overføres planten til et større glas, også med sterilt næringssubstrat. Planten bliver sat til at vokse ved en temperatur på ca. 40°C med rigelig luftfugtighed og lys. Planten vokser hurtigt, og det har vist sig, at det ikke er let for de forskellige vira at følge med i væksten. Ofte gentages meristem-formeringen et par gange. Efter hver gang testes den nye plante for vira. Dette specialarbejde udføres hovedsagelig af Statens plantepatologiske forsøg.
Når materialet er helt renset for alle kendte sygdomme og skadedyr, bliver det opformeret. Formeringsmaterialet sendes derefter til andre forsøgsstationer eller udvalgte avlere, hvor de rene planter holdes under skarp kontrol. De virker som en slags bank for sundt formeringsmateriale, hvorfra planteskolerne kan få materiale til videreformering.
Det næste trin er kontrollen i planteskolerne, såvel med modermaterialet som med salgsvarerne. Denne kontrol foregår ved inspektioner i planteskolerne i vækstsæsonen, hvor der er størst mulighed for at opdage eventuelle sygdomme. Inspektionen udføres efter ganske bestemte retningslinjer. Findes der syge planter i en større bestand, fjernes de under inspektionen og bliver tilintetgjort med det samme. Inspektionen er obligatorisk for alle planteskoler og planteudsalg, og den omfatter efterhånden alle økonomisk vigtige planter.
For at forhindre spredningen af visse vira bliver mange frøformerede småplanter også kontrolleret og testet for virussygdomme.