Frugtgrene er en betegnelse for de små, ofte noget knudrede sidegrene, som bærer blomster og frugter hos mange træer og buske. De er såkaldte kortskud med tætsiddende blade i modsætning til de ikke-blomsterbærende langskud med stor afstand mellem de enkelte blade.
Hos nogle planter som fersken, surkirsebær og solbær udvikles frugtgrenene på årsskuddene; de blomstrer og bærer frugt allerede det 2. år. Hos andre som æble, pære, ribs og sødkirsebær udvikles frugtgrenene på et år gamle skud, og blomstringen indtræder det 3. år. Frugtgrenene på æble, pære og ribs skal være et år ældre end frugtgrenene på solbær, fersken og surkirsebær.
Naturlig udvikling af frugtgrene: Dannelsen af frugtknopper og frugtgrene bestemmes i første række af vækststoffer, som for de træagtige planters vedkommende udvikles i endeknopperne på langskuddene. Forbliver et skuds endeknop uberørt af vinterens kulde eller beskæring, vil den ved udspring danne et vækststof, som forhindrer de andre knopper på langskuddet i at udvikle lange skud, så knopperne i stedet udvikler frugtgrene (kortskud). Skæres endeknoppen af, vil en stor del af sideknopperne udvikle sig til langskud. Udviklingen af frugtgrene kan tage et par år, hvis grenen vokser opad; men bøjes kvisten ned, så den er så godt som vandret, kan det ofte lykkes at få frugtgrenene dannet allerede det første år og blomstringen det 2. år.
Endeknoppen bør lades urørt.
Knibning af sommerskud: Kraftige sideskud kan ved knibning om sommeren tvinges til at lade sig omdanne til frugtgrene. Skuddene knibes over 5-6 blade så tidligt som muligt. Kommer der skud fra det knebne skud, knibes disse over 2-3 blade. Herved svækkes skuddet og danner' blomsterknopper; men det kan godt tage et par år, især hvis træet vokser meget kraftigt p.gr. af for rigelig kvælstofgødning eller for kraftig beskæring, især af langskuddene. Nedbinding af langskud er den hurtigste måde at fremtvinge dannelsen af frugt grene på. Knibning af langskud for at fremtvinge dannelsen af frugt grene benyttes især på espaliertræer, hvor der ikke er plads til langskud.
På fritstående træer bliver det hurtigt uoverkommeligt at knibe for at få flere frugtgrene. Her må træerne selv sørge for udviklingen af frugtgrene, hjulpet på vej af en let udtynding af kronen, eventuelt i forbindelse med nedbinding af grene.