Humus er en blanding af mange forskellige stoffer, hvis kemiske opbygning og sammensætning er vanskelig at bestemme. Stofferne omfatter de mørke, tungt omsættelige organiske stoffer, der findes i jordoverfladen og som opstår ved den mikrobiologiske nedbrydning af det tilførte organiske materiale. Træernes løvfald er kvantitativt den vigtigste faktor i tilførslen af materiale; løvet er opbygget af ret ungt væv, som let humificeres (nedbrydes) af svampe og alger, bakterier, snegle m.m. Kronrensning er træers og buskes naturlige udrensning af dødt materiale; en sådan udrensning kan være fremkaldt af vind, snetryk, sygdom, skadedyr m.m. Barkfældning er naturligt affald af barkstykker. Mængden af denne form for tilførsel af organisk materiale til jorden varierer i høj grad fra træart til træart, men vokser med træets alder. Frugt- og frøfældningen veksler en del i mængde fra år til år, men tilfører under alle omstændigheder mikroorganismerne en del lettilgængeligt næringsmateriale. Parasitog epifytaffald udgøres af svampe, mosser og forskellige lavarter, der lever på stammer og grene, som falder ned p.gr. af regn og blæst. Under nedbrydningen af alle disse materialer efterlades den næring, som er indeholdt i dem, på og i selve jorden. Det er fortrinsvis kulstof, kvælstof, svovl og fosfor, men i en form, der er utilgængelig for planterne; først ved yderligere nedbrydning bliver
også disse, om end langsomt, frigjort i tilgængelig form. Specielt vigtige for planternes tilvækst er saltene, der udgør en væsentlig del af næringsstofferne og dermed beviser, at humus har en ikke ringe betydning for næringstilstanden.