Jern er for planterne et mikronæringsstof, der er lige så vigtigt som alle andre plantenæringsstoffer, men kun behøves i små mængder. I planter indgår jern i en række enzymer, og det er nødvendigt for klorofyldannelsen; hovedparten af plantens indhold af jern findes derfor i grønkornene. Ved jernmangel ses dette tydeligt, idet vækstpunkterne bliver klorotiske, dvs. gule og uden klorofyl.
Der er jern nok i de fleste danske jorder; men det er til tider utilgængeligt for planterne, som ikke kan optage jernet på basiske jorder (højt pH-tal) eller ved overmål af fosfat, mangan eller zink. Metallisk jern er også utilgængeligt for planten. Afhjælpning af jernmangel sker ved tilførsel af ferrosulfat eller komplekse jernforbindelser, såkaldte chelater. Da jernet hurtigt bindes ved tilførsel til jorden, fås den hurtigste virkning ved at sprøjte næringsstoffet på selve planten (se artiklen Bladgødning). Okker er en jernforbindelse, der ofte optræder i naturen, f.eks. ved kildevæld eller grøfter nær udløbet fra drænrør; det er dannet af såkaldte jernbakterier, der får dækket deres energibehov ved at ilte jernsalte til okker.