Mange haveplanter lider i de danske vintre og kan bl.a. beskyttes ved, at planternes nederste del dækkes med jord.
Jorden rundt om planten løsnes med en hakke eller en kultivator om efteråret. Den løsnede jord hyppes derefter kegleformet op om planten; man må sørge for, at jorden kommer godt ind mellem grene og skud. Den ophyppede jord må ikke presses sammen, for det er især luften mellem jordpartiklerne, som virker beskyttende. Jorddækning virker beskyttende på flere måder: frosten bliver mildnet en lille smule, de dækkede dele er ikke særlig udsatte for udtørring p.gr. af frost, og den skarpe sol på frostklare senvinterdage kan ikke tø de beskyttede plantedele op i utide.
Også potteplanter kan jorddækkes.
Jorddækning ved hypning har dog den skavank, at de planterødder, som går betydelig længere ud til siden end plantens top, mister en del af det beskyttende jordlag, så at de bliver mere udsat for udtørring. Står planterne tæt, kan man dække med sammenrevne blade, hakkelse eller andet tørt og luftigt materiale. Blade og hakkelse kan være vanskelige at holde på plads, blot det blæser en smule; men et par grangrene ovenpå klarer det problem. Den ophyppede jord eller dækmaterialet fjernes først, når man er sikker på, at vinteren har mistet sit faste tag og der ikke er risiko for skadelig nattefrost.
Fjern dækmaterialet tidligt om foråret uden at beskadige planten.
Jorddækning benyttes også om sommeren, men med et helt andet formål. For at undgå, at kartofler, der udvikles i jordoverfladen, skal blive grønne og uspiselige; må man hyppe kartoffelplanterne et par gange i sommerens løb. Porrer og blegselleri hypper man for at få den nederste hvide og sprøde del af planterne så lang som muligt. Asparges jordhyppes for at få hvide skud med den typiske aspargessmag; i modsætning til porrer og blegselleri bliver asparges imidlertid ikke sprødere af behandlingen. Også til stueplanter benyttes jorddækning.
Se artiklen Topdressing.