Jorddækning

Mange haveplanter lider i de danske vintre og kan bl.a. beskyttes ved, at planternes nederste del dækkes med jord.

Jorden rundt om planten løsnes med en hakke eller en kultivator om efter­året. Den løsnede jord hyppes derefter kegleformet op om planten; man må sørge for, at jorden kommer godt ind mellem grene og skud. Den ophyppe­de jord må ikke presses sammen, for det er især luften mellem jordpartikler­ne, som virker beskyttende. Jorddæk­ning virker beskyttende på flere må­der: frosten bliver mildnet en lille smule, de dækkede dele er ikke særlig udsatte for udtørring p.gr. af frost, og den skarpe sol på frostklare senvinter­dage kan ikke tø de beskyttede plante­dele op i utide.

Også potteplanter kan jorddækkes.

Jorddækning ved hypning har dog den skavank, at de planterødder, som går betydelig længere ud til siden end plan­tens top, mister en del af det beskyt­tende jordlag, så at de bliver mere udsat for udtørring. Står planterne tæt, kan man dække med sammenrevne blade, hakkelse eller andet tørt og luftigt materiale. Blade og hakkelse kan være vanskelige at holde på plads, blot det blæser en smule; men et par grangrene ovenpå klarer det problem. Den ophyppede jord eller dækmateria­let fjernes først, når man er sikker på, at vinteren har mistet sit faste tag og der ikke er risiko for skadelig natte­frost.

Fjern dækmaterialet tidligt om foråret uden at beskadige planten. 

Jorddækning benyttes også om som­meren, men med et helt andet formål. For at undgå, at kartofler, der udvikles i jordoverfladen, skal blive grønne og uspiselige; må man hyppe kartoffel­planterne et par gange i sommerens løb. Porrer og blegselleri hypper man for at få den nederste hvide og sprøde del af planterne så lang som muligt. Asparges jordhyppes for at få hvide skud med den typiske aspargessmag; i modsætning til porrer og blegselleri bliver asparges imidlertid ikke sprøde­re af behandlingen. Også til stueplan­ter benyttes jorddækning.

Se artiklen Topdressing.