Logo

Kvas

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kvas

Kvas er træagtigt haveaffald, der skøn­nes for ungt og tyndt til opskæring til brænde. I naturen indgår døde grene og stammer såvel som døde urteagtige plantedele i næringsstoffernes kreds­løb. Det træagtige affald rådner, ned­brydes, blot meget langsommere end det urteagtige, og de fleste haveejere foretrækker at samle alt kvas, afklippe­de eller nedfaldne grene, og afbrænde det på åbent bål eller i affaldsbrændere i form af tønder, rør eller trådnet. Under nedbrydningen til uorganiske salte udgør de organiske planterester en del af det vækstmedium, muldlaget, som har stor kapacitet og stødpude­virkning over for vand og næringssalte. Går man ind for biodynamisk dyrk­ning, bør man lade kvaset rådne på stedet eller udklippe og anbringe det i en kompostbeholder sammen med det urteagtige affald. Arbejdsindsatsen kan ofte nedsættes og planterne og jord­bundens dyreliv trives bedre, når det organiske affald bliver liggende i rime­ligt omfang.

Der findes små støjende maskiner, som kan findele kvaset bedre og hur­tigere end beskæresaksen, hvorved omsætningstiden nedsættes væsentligt; men det er nok nemmere at have to kompostbeholdere, en til kvas og en til urteagtigt affald. I parker og mindre skove med stor publikumssøgning kan det være formålstjenligt at indsamle større grene, som skønnes at være til hinder for færdslen eller for et ordent­ligt udseende. For at undgå store bål samt bortkørsel af næringssalte kører man grenaffaldet igennem kvashugge­re, kraftige maskiner, som under vold­som larm høvler grenene op til små spåner, såkaldt træflis. Træflisen køres derefter ud i krattene igen eller anven­des til jorddækning i nyplantninger, hvor den kvæler frøukrudt. En sådan afdækning med spåner eller træflis kræver, at der tilsættes kvælstof, fosfor og kalk ligesom ved anden koncentre­ret kompostbehandling.

 

  

Der samles kvas.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (8 stemmer)
Siden er blevet set 4.095 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her