Forskellige stadier i udskæring af cymbidium-meristemet. Tv. hele skuddet. Th. skuddet efter at alle de store blade er fjernet. Meristemet sidder under den lille spids i toppen af skuddet. Ved start af en cymbidium-kultur udskæres ca 1 mm' plantevæv incl. meristemet.
Meristemer er plantevæv, i hvilke der foregår en celledeling og hvis hovedopgave er at danne nye celler. Meristemerne findes især i skud- og rodspidser, hvor længdevæksten foregår; men også andre væv som kambiet, der sørger for tykkelsesvæksten, er meristemvæv. Der findes mange typer meristemer; men til formering anvendes næsten udelukkende den lille samling unge celler i skudspidsen. Det skud, der bruges som formeringsmateriale, skal være i kraftig vækst og frit for sygdomme. I skuddets endeknop findes de unge celler, som danner meristemet. De er tyndvæggede, praktisk talt lige store på alle leder, fyldt med cytoplasma og i færd med at dele sig. Er væksten kraftig, er cellerne så unge, at de endnu ikke har nået at blive smittet med virus. Når den lille samling celler under mikroskop er skåret fri, anbringes den på et næringssubstrat i en steril kolbe. Her fortsætter celledelingen i de yngste celler, mens de ældre differentierer, dvs. begynder at danne væv, som senere bliver til blade, ved, marv, rødder og andre organer. I løbet af nogen tid får man en ny plante, som kan tages ud af kolben og dyrkes på almindelig vis.
Meristemformering har i nogle år været brugt for at skaffe planter, som var helt fri for sygdomme, især virus. Hvis startmaterialet var virussmittet, gentager man meristemformeringen mindst 3 gange. De unge planter blev dyrket ved høj temperatur, stor luftfugtighed og lys det meste af døgnet. Derved fik man en hurtig vækst; planterne voksede fra virus'en, og man fik helt rent formeringsmateriale til normal planteformering. Meristemformering er ikke nogen hurtig formeringsmetode; men det er den hidtil eneste, hvormed man kan rense smittet plantemateriale for virusangreb.
Vil man have en større produktion af planter end den ene, man fik ved den beskrevne metode, kan man lade være med at give meristemklumpen ro. Man sørger ved rystning og vending af kolben for, at cellerne ikke får tid til at finde ud af, hvad der er op eller ned. Så kan vævene ikke differentiere til f. eks. rødder, men bliver ved at dele sig uden differentiering. Til sidst bliver meristemklumperne, som i begyndelsen kun var måske ½ mm på hver led, ærtstore. Skæres de i småstykker, kan man få mange planter ud af klumpen. Endnu flere småstykker får man, hvis man knuser klumperne og opslæmmer dem i næringsvæsken. Meristemformering er en ny metode, som i praksis anvendes til formering af bl.a. jordbærplanter, og den åbner nye veje for forædlingsarbejdet. Metoden anvendes også ved formering af drivhusorkideer, som er vanskelige at frøformere.