Denne tulipan er angrebet af en virus, som er årsag til de brogede farvetegninger. Mange tulipansorter er simpelt hen virusangrebne, f. eks. de såkaldte papegøjetulipaner.
Plantepatologi er læren om plantesygdomme i almindelighed samt erkendelse, forebyggelse og helbredelse af disse sygdomme. Plantesygdomme er af meget stor økonomisk betydning; man regner med, at ca. 20% af udbyttet går tabt allerede på marken og 10% under lagring, regnet på verdensbasis.
Sygdommene kan inddeles i to hovedgrupper efter deres natur.
De fysiogene sygdomme skyldes fysiske faktorer som temperatur, vand og næring, hvor såvel overskud som underskud kan give problemer; hertil kommer vind og luftforurening.
De biogene sygdomme opstår ved angreb af virus, bakterier, svampe og dyr.
Ens for alle sygdommene er, at man nøje må sætte sig ind i angrebstorløbet, før man kan forebygge eller helbrede sygdommen; man må kende
overvintringsforhold, smitteveje og angrebsmekanismer. En af årsagerne til de mange plantesygdomme i land- og havebrug er de udbredte monokulturer, dvs. dyrkning af marker med en og samme plante i titusindvis. I modsætning til i fri natur, hvor planter af samme art ofte står enkeltvis eller kun få sammen, kan sygdomsepidemier spredes med lynets hast i monokulturer og ved gentagne dyrkninger af samme planteart på samme jordstykke overvintre i jorden eller på døde plantedele.
Ved bekæmpelse af plantesygdomme er forebyggelse det vigtigste, idet sygdommene sjældent kan helbredes, højst standses og begrænses til den skade, der allerede er sket. De fysiogene sygdomme forebygges bl.a. ved, at jorden analyseres for næringsstoffer og gødes, inden planterne sås eller plantes ud, samt at mikroklimaet er forbedret, så at ternperatur-, vand- og vindforhold er gunstige for planterne. De biogene sygdomme forebygges ved, at sygdomsbefængt plantemateriale fjernes og brændes, så at smitstofmængden
begrænses, og at de fysiske forhold er i orden, da veludviklede, sunde planter har størst modstandsdygtighed. Har der været specielle problemer året før, er det ofte formålstjenligt at foretage en beskyttelsessprøjtning mod svampe eller utøj på det tidspunkt, hvor angrebet plejer at sætte ind, f.eks. sprøjtning mod blommehvepsen, når blommetræerne lige er afblomstret, eller mod æbleskurv på modtagelige æblesorter. Opstår der plantesygdomme, er det muligt at få vejledning hos konsulenterne i de forskellige haveselskaber eller på Planteværnscentret, 2800 Lyngby. Forsøgsarbejde med at skabe resistente plantetyper og at afprøve kemikalier til såvel forebyggelse som helbredelse af plantesygdomme foregår også på Planteværnscentret i samarbejde med Statens Planteavlsforsøg. Resultaterne publiceres i »Meddelelser fra Statens Planteavlsforsøg«.
Grundforskning og højere undervisning i plantepatologi foregår på Landbohøjskolen i København.