Ethvert plantearbejde, hvad enten det drejer sig om omplantning, udplantning eller nyetablering, medfører en midlertidig svækkelse af den enkelte plante, idet vækstbetingelserne i en kortere eller længere periode forringes væsentligt. Det gælder især vandoptagelsen, der helt eller delvis afbrydes, da hele rodsystemet næsten altid reduceres eller blottes under arbejdet. Resultatet af plantningen er derfor afhængigt af, hvorvidt man er i stand til at opretholde en nogenlunde balance mellem plantens tidligere og nye vækstbetingelser; men samtidig må planterne hjælpes og beskyttes under transporten, idet en kraftig udtørring af rod og top næsten altid medfører misvækst eller død. Under opgravningen af planten på det oprindelige voksested må man sørge for at få så mange hoved- og birødder med, at vandoptagelsen næsten øjeblikkelig bliver mulig på det nye voksested, så at planten ikke sættes for meget tilbage i væksten. Løvplanter opgraves oftest uden jordklump i tidsrummet mellem løvfald og løvspring. Der graves i en passende stor afstand fra stammen, netop for at få så mange rødder med ved opgravningen som muligt, og under transporten beskyttes disse og holdes fugtige med våde sække, i plasticemballage eller på tilsvarende måde. Det drejer sig først og fremmest om at nedsætte fordampningen samt at give rødderne mulighed for at optage den smule vand, der er nødvendig for den reducerede fordampning.
Tre vigtige råd ved træplantning:
1) Plantehullet skal være så stort, at der er plads til alle rødderne.
2) Jorden skal trædes godt til om planten.
3) Løs jord øverst i plantehullet begrænser jordens udtørring.
Stedsegrønne planter leveres med rodklump, som er emballeret i sækkelærred. Efter plantningen løsnes sækkelærredet, men det fjernes ikke.
Stedsegrønne kræver næsten altid jordklump, hvis nyplantningen skal lykkes. P.gr. af det stedsegrønne løv vil der altid foregå en vis fordampning fra nålene, og da denne proces er vanskelig at nedsætte, må man sørge for, at
rødderne i den passende fugtige rodklump hele tiden er i stand til at skaffe planten det fornødne vand. Plantningsarbejdet er ligeledes afhængigt af kvaliteten af den jord, den nye plante udplantes i. Jorden skal være bekvem og passende fugtig, dog uden at være vandlidende, så at nye rødder hurtigt kan dannes og påbegynde vandoptagelsen. Gødningstilførsel bør undgås det første vækstår, da de nydannede rødder ellers er udsat for en kraftig svidningsrisiko.
Drejer det sig om klumpplanter, må man under plantningen sørge for, at plantelærredet ikke er snøret fast omkring stammen. Er det tilfældet fra planteskolen, må lærredet løsnes men ikke fjernes. De nye planterødder vokser nemt igennem lærredet og etablerer sig i den omgivende jord.
De fleste stauder har et tæt rodnet, som ikke bør formindskes før plantningen. Stauder med svagt rodnet dyrkes i I planteskolerne i potte og skal udplantes med intakt potteklump.
Plantetiden er en faktor, der er afgørende for resultatet. For alle løvfældende træer og buske gælder det, at plantetiden bør ligge inden for deres naturlige hvileperiode, da fordampningen i denne periode er næsten nul, og endelig er gråvejr bedre plantevejr end klart solskin. I almindelighed gælder det, at udplantning umiddelbart efter løvfald er bedst, idet rødderne på dette tidspunkt endnu er i stand til at danne birødder, så at planten allerede i det tidlige forår kan påbegynde vandoptagelsen. For de stedsegrønnes vedkommende er plantetiden august-september bedst, idet planterne så er i stand til at danne spæde birødder; men forårsperioden inden fremkomsten af de nye skud er også velegnet, dog med det minus, at jordtemperaturen er væsentlig lavere og luftfugtigheden ringere. Det kan medføre fare for udtørring af planterne og dermed et ringere resultat.
Stauders udplantningstid afhænger af artens blomstringstid. Forårsblomstrende stauder plantes bedst i september, de øvrige stauder i april.
Vanding er næsten altid nødvendig ved al plantning. Dels sikrer man rødderne mod udtørring, dels opnår man en nogenlunde naturlig lejring af jorden omkring rødder eller rodklump; men af praktiske grunde skal vanding først foretages, efter at planten er sat i jorden og denne er tilfyldt og let tiltrykket omkring roden med f.eks. en fod. I tørre perioder vandes der rigeligt med passende mellemrum; det er bedre end en beskeden daglig vandtilførsel.
Opbinding til plantestok eller lignende kan i visse tilfælde være nødvendig, især når det gælder større træer. I sådanne tilfælde er det vigtigt at fastgøre stokken i plantehullet, før plantningen foretages; ellers risikerer man at beskadige nogle af rødderne, når man bagefter slår pælen i jorden. Tilbinding af træet til stokken skal ske på en sådan måde, at stok og træ ikke berører hinanden. Opbindingen må regelmæssigt efterses for at undgå skader ved tilsnøringen. Observerer man sådanne skader, må bindet straks løsnes eller helt fjernes.
Se også artiklerne Plantepind, Planteskovl.
Stedsegrønne buske plantes forsigtigt, vandes omhyggeligt og trædes kun let fast med foden.