Spagnum, også kaldt tørvestrøelse eller tørvemel, forhandles i praktiske plastsække.
Spagnum eller tørvestrøelse består af mere eller mindre nedbrudte, døde plantedele, fortrinsvis af tørvemos. Den forenklede danske stavemåde anvendes om materialet (tørvestrøelse, tørvemel), mens planten tørvemos staves Sphagnum.
Spagnum dannes i højmoser, der hovedsagelig får vand fra sne og regn i modsætning til lavmoserne, hvis vandforsyning stammer fra kildevæld i jorden. Vandet i højmoserne indeholder kun få plante næringsstoffer og næsten ingen kalk. Tørvemos har meget fine stængler og små blade og vokser så tæt, at vandet p.gr. af hårrørsvirkningen kan stige mange meter. Selvom de nederste lag tørvemos efterhånden dør, kommer vandet stadig op til de øverste lag, så at mosen fra at være en sænkning i terrænet bliver et hævet parti. Den tørv, som skæres i højmoserne, består af over 90% organisk materiale; da det opsugede vand forhindrer iltens adgang, sker der kun en meget langsom nedbrydningsproces i de visne plantedele. Tørvene er som nyskårne ret vandholdige og derfor tunge; men i tør tilstand er de lette. Højmosetørv har været brugt som brændsel; men varmeværdien er meget lav og kan langtfra stå mål med værdien af lavmosetørv.
Højmoser afgraves maskinelt, og når tørven er tørret, samles den, raspes, ovntørres og sorteres efter grovhed. For at lette transporten presser man det meste af produktionen til baller.
I gartnerier og haver er den grove sortering især god til at blande i stive jorder, som derved bliver· noget lettere, eller i sandede jorder, som omvendt bliver mere vandholdende. Desuden bruges grov spagnum meget som dyrkningsmedium for potteplanter; den kan også bruges til vinterdækning af sarte planter. De mellemfine og fine sorteringer bruges som vækstmedier, oftest blandet med ler for at gøre pottejorden mere stabil.
Spagnum tilsættes (»beriges«) ofte med de nødvendige plantenæringsstoffer, hvorved materialet bliver en kombination af jordforbedrings- og gødningsmiddel. Inden brugen bør spagnum altid mættes med vand, f.eks. ved at man lægger den ned i et kar eller en balje med vand. Hvis den tørre spagnum udlægges oven på jorden eller blandes ned i havejorden, suger den vand op fra jordbunden og fra planterødderne, som derfor kan dø af tørst. Frossen, fugtig spagnum behøver varme for at blive optøet, og denne varme tages fra den omgivende jord eller plantedele, hvis temperatur derfor synker kraftigt. Det kan give frostskader på plantedelene. Hvis man har vinterdækket stauder eller roser med en topdressing af spagnum, må denne ubetinget fjernes tidligt om foråret, så at man undgår, at staudernes eller rosernes plantevæv frostskades.
Se også artiklerne Jordarter, Jorddækning, Tørvejord, Tørvemos.