Denne interessante gruppe af søjleformede kaktus, der er meget nemme at dyrke, fortjener at blive mere kendt. Under de rette betingelser kan de vokse meget hurtigt, og mange af arterne blomstrer til overflod. Eftersom det er store og hurtigtvoksende planter, skal de have meget vand og gødes tit. Der skal bruges store potter eller fri plads til rødderne, og kun en ret kort, tør hvileperiode om vinteren. De stammer fra dalene i Andesbjergene i Peru og Bolivia. De kan tåle ret lave temperaturer, i hvert fald ned til frysepunktet, men formentlig ikke under, uden at lide skade.
Den mest almindelige art, Cleistocactus strausii (øverst), som er dækket med tætte, hvide torne, er virkelig iøjnefaldende, men blomstrer ikke helt så rigeligt, som andre arter. For at blomstre skal den være omkring 50 cm høj og stå i godt lys. Blomsterne er lange, mørkerøde og rørformede. Ligesom alle andre Cleistocactus-arter bliver de bestøvet af kolibrier.
Cleistocactus vulpis cauda
Andre arter, som kan anbefales, er Cleistocactus flavescens (gule blomster), Cleistocactus brookei (røde blomster) og Cleistocactus vulpis cauda (også røde blomster og med meget bløde torne). Navnet betyder rævehale, og i modsætning til de fleste andre kaktus kan man berøre den uden problemer. Disse arter blomstrer alle sammen, når de er omkring 25 cm høje. Cleistocactus dependens og nogle af formerne af Cleistocactus baumannii kan også anbefales.
Cleistocactus baumannii
--