Lithops bella er en hvidblomstret art, som blomstrer om efteråret.
Disse levende sten er populære planter hos både kommende og etablerede samlere. De kommer fra det sydlige Afrika, fra meget kolde regioner med meget høj lysintensitet. I Nordeuropa kan det være svært at efterligne deres naturlige betingelser.
Hver af disse stængelløse, meget sukkulente planter består af et enkelt par meget tykke blade, som man kalder et hoved. Oversiden af, hvad der engang har været et fladt, tyndt blad, er blevet tvunget til at lægge sig op mod det modsatte blad, fordi undersiden er opsvulmet af vandoplagrende celler. Enden af bladet er så blevet skåret af, så der er dannet et vindue, som lyset til fotosyntesen kan strømme ind i gennem.
Hvert år producerer hvert enkelt hoved - og en plante kan have flere - et nyt, nogle gange endda to par, nye blade, fra centrum mellem de to blade. Mens disse nye hoveder kommer frem og vokser, må planten have lov til at hvile sig og må ikke vandes. Når først de nye blade er kommet helt frem, og de gamle er blevet papirtynde og læderagtige, kan man begynde vandingen igen.
Bemærk: Det er vigtigt, at der aldrig står vand om disse planter. Overskudsvand skal altid hældes væk med det samme.
Levende sten foretrækker en lerbaseret kompost med ekstra sand eller grus. God dræning er af afgørende betydning. Omplantningen skal helst finde sted i begyndelsen af vækstsæsonen. Det vil sige maj eller juni på den nordlige halvkugle. De må ikke vokse i en meget næringsrig, frugtbar kompost. Så længe de bliver plantet om hvert tredje eller fjerde år, skulle det ikke være nødvendigt at gøde dem. Det er så nemt at overgøde disse meget sukkulente planter, det svækker deres epidermis, strækker den og kan betyde, at hovederne rådner af. Man kan ikke gøre ret meget, når det sker. Hvis planten har flere hoveder, kan man måske redde et eller to, men som regel har svampen inficeret alle hovederne.
Det er næsten af afgørende vigtighed at have et drivhus til at dyrke disse planter. Vi har på den anden side set nogle meget fine eksemplarer i en lejlighed. Ejeren havde en altan og kunne derfor sætte sine planter udenfor om sommeren, uden frygt for at de blev for våde eller blev angrebet af snegle. Planterne blev taget ind, før vejret blev for koldt, og blev anbragt på et bord foran vinduet. At dyrke disse planter i en vindueskarm er ikke så nemt, da mange huse har termoruder, som i betydelig grad skærer ned på mængden af brugbart lys. Et enkeltvindue skulle dog være brugbart, hvis det vender mod syd eller vest.
Lithops aucampiae er en gulblomstret levende sten.
Lithops-arter kan ikke lide fugtige omgivelser. De skal bruge kølige nætter for at kunne vokse og blomstre ordentligt. Køligheden intensiverer også bladfarverne. Det er ikke ukendt for disse planter at mærke frost og sne i naturen, selvom man ikke kan anbefale at efterligne disse vejrforhold ved dyrkningen. Om vinteren skal planterne ikke holdes specielt varme, 5°C er alt, hvad der kræves. Når de vokser sidst på foråret, sommeren og om efteråret, er det vigtigt, at der er god bevægelse i luften omkring dem. Stillestående varm luft er dødeligt for disse planter, da det vil koge planterne og efterlade en slatten skal. En god metode at skabe bevægelse i luften på er at installere et par ventilatorer fra kasserede computere i hver sin ende af bænkene i drivhuset. Det er langt bedre at forøge luftbevægelserne, end det er at sætte skygning op over drivhusglasset.
Det er en skam, at disse små charmerende planter ofte udstilles i områder med stærk skygge, når de er til salg i havecentre. Det gør kun planterne bløde og mere udsat for råd, så det er i virkeligheden slet ikke i havecentrenes egen interesse.
Blomsterne er enten hvide, gule eller gule med hvidt centrum, og de dannes hen mod efteråret. Nogle varianter af Lithops pseudotruncatella kan blomstre så tidligt som slutningen af juni, hvis forholdene er gode. Det er normalt for de hvidblomstrede arter at blomstre senere på året.
Af gulblomstrede arter, som egner sig til dyrkning, kan nævnes: Lithops pseudottuncatella, Lithops aucampiae, Lithops hocheri og Lithops lesliei.
Af hvidblomstrede arter kan anbefales: Lithops salicola og Lithops karasmontana. Der findes enkelte dyrkede former med bladfarver. der er anderledes end de sædvanlige arters, f. eks. Lithops optica rubra. Normale Lithops optica har grålige/grønne blade, mens Lithops optica rubra har rubinrøde blade. Dette fænomen gør sorterne sværere at dyrke, så til at starte med er det nok bedst at ignorere disse og dyrke de mere normale former.
Levende sten er nemme at formere fra frø, under forudsætning af, at frøene ikke overdækkes eller anbringes et mørkt sted, da medlemmerne af Aizoaceae skal bruge lys for at sætte gang i spiringen. Mange af familiens medlemmer får deres frø spredt på en meget snedig måde. Frøkapslen udvikles efter blomstringen og tørrer ind til en hård »knop«. Når regnen kommer, opsuger denne »knop- eller kapsel fugtigheden og åbner sine »kronblade«. eller mere korrekt klapper, og så ligner den fuldstændig en blomst, der er ved at springe ud. Frøene bliver så skyllet ud af regndråber og falder til jorden. Hvis regnen ikke varer ved, kan kapslen lukke sig igen og vente på mere regn, før den åbner sig på ny, når frøenes spiringsbetingelser skulle være bedre. Den botaniske betegnelse for dette fænomen er hygrokastiske planter.
--