Logo

Nilgud - Kalanchoë daigremontiana

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nilgud - Kalanchoë daigremontiana

Nilgud er hjemmehørende på Mada­gascar. Det danske navn er sandsynlig­vis inspireret af en skulptur, der fore­stiller Fader Nil, som bærer alle sine børn overalt på kroppen, ligesom plan­ten bærer sine »børn«, der dannes langs bladpladens rand. Planten sælges ofte under det tidligere botaniske navn Bryophyllum daigremontianum.

Nilgud er en saftplante med aflange, tilspidsede, brunplettede blade. I blad­randens indhak dannes små, fuldt fær­dige planter med rod. Efterhånden løsner de sig fra bladet og falder til jorden, hvor de slår rod og udvikler sig til nye nilgudplanter. Blomsterne, der er rosafarvede, er samlet i en blomster­stand på en lang stængel.

 

Pleje: Nilgud er en nem plante. Om sommeren vandes den regelmæssigt, ligesom der regelmæssigt tilføres næ­ring. Om vinteren vandes den sjældent og gødes overhovedet ikke; jorden må blot ikke tørre fuldstændig ud. Nilgud tåler almindelig stuetemperatur, men holdes helst forholdsvis køligt om vin­teren, gerne ned til 12°C. For at opnå en bedre forgrening kan man beskære planten; men da yngleplanterne så let slår rod, kan det ofte betale sig at lade dem udvikle sig til nye planter; de gamle bliver let meget ranglede.

 

Nilgud (Bryophyllum daigremontianum) er morsom i børneværelsets vindueskarm p.gr. af formeringsmetoden.

 

Nilgud og andre saftplanter skal have tør jord, godt dræn, kun lidt vand og næsten ingen gødning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (72 stemmer)
Siden er blevet set 17.481 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
645330-07-2016 14:07:24 haveABC
Om sommeren vandes den regelmæssigt, ligesom der regelmæssigt tilføres næ­ring. Om vinteren vandes den sjældent og gødes ikke;
645230-07-2016 11:47:15 Elisabeth
Sjovt nok, er det lige lykkes mig at købe en i dag. Jeg har ikke set den i mange år. I artiklen herover siges det henholdsvis, at den jævnligt skal tilføres gødning/næsten ingen gødning ? Hvad er mon det rette? Hilsen Elisabeth
245215-09-2013 10:43:33 Nina Schwartz
Mangler oplysning om, hvorvidt den skal have meget lys? Jeg har fået en aflægger og den har jeg sat et sted, hvor der er køligt hele vinteren, men der er ikke megen lys. Kan den tåle det?
245313-03-2011 21:23:53 Karina
jeg er intersert i at få yngleplanter er der hogle der vi give nogle til mig jeg har søgt denne plande Nilgud (Bryophyllum daigremontianum) i to år og der er stadig ikke løkkes mig..

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her