Indtil 1978 blev denne slægt af sukkulente planter regnet med til slægten Cotyledon. Man skal ikke være kryds og tværs-ekspert for at regne ud, at Tylecodon er et anagram af dens tidligere slægtsnavn. Der var en god grund til, at denne plantegruppe blev skilt i flere grupper. Cotyledon-arter er ikke løvfældende. De mister sjældent alle deres blade efter årstiden, men holder på dem for at hjælpe planten gennem hårde tider. Tylecodon-arterne har på den anden side trælignende fortykkede stængler, er løvfældende og vokser kun, når betingelserne er rigtige, hvilket vil sige, når det regner. De foretrækker at bevare deres energi under tørke ved at afkaste deres blade, så de ikke mister fugtighed gennem dem.
Der er 30 arter i denne slægt, og de kommer fra områderne med vinterregn i det sydlige Afrika, vestlige Kapprovins og Namibia. Disse planter vokser og blomstrer i vintermånederne i Europa, og de skal derfor have en minimumstemperatur på 5°C. De foretrækker en ret veldrænet jordblanding, men er ellers ikke særligt krævende.
Nogle af arterne er ret små. Tylecodon schaeferianus bliver kun 15 cm høj. Andre, såsom Tylecodon paniculatus (øversst), kan blive 1,5 meter høje i naturen. Det er derfor vigtigt at vælge den art, som passer til ens muligheder.
Blandt de mindre arter er der: Tylecodon bucholzianus, der er meget langsomtvoksende, klyngedannende, og som mest ligner en lille gruppe brune koraller, når den er i hvile og uden blade; Tylecodon schaeferianus, som også bærer navnet Tylecodon sinusalexandri, med hvide eller lyserøde blomster og små afrundede blade, der sidder ret løst.
De større arter inkluderer: Tylecodon cacalioides, et træ der bliver 1 m højt; Tylecodon paniculatus, et træ, der bliver op til 1,5 m højt og 60 cm i diameter; Tylecodon teticulatus, et træ, der bliver 1, 7 5 m højt, og som ser ud, som om det er pyntet med pigtråd på toppen, når det blomstrer; og Tylecodon wallichii, en trælignende plante, der bliver 1 m høj.
Tylecodon schaeferianus
--