Logo

Bananfluer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bananfluer

Bananfluer (slægten Drosophila) kaldes også på dansk for eddikefluer, vinfluer eller frugtfluer, og navnene giver straks en idé om, hvad det er, de kan lide. Der findes over 600 arter bananfluer, men det er kun et par af dem, der optræder indendørs.

De voksne fluer er ret lette at kende; de er 3-4 mm lange og gulligbrune, og de flyver på en typisk stilfærdig, svævende måde. Larverne er hvidgule maddiker, som bliver 4-5 mm lange. Pupperne ligner nærmest små brune frø.

 

 

Biologi og skade

De voksne fluer tiltrækkes tit langvejs fra af gærende frugt eller grøntsager. I en husholdning kommer de ofte til flasker med sjatter af vin, øl, mælk eller ketchup, til marmelade og til eddike, og her lægger hunnen sine hvidlige æg. De er så små, at de er svære at opdage med det blotte øje. En bananflue kan lægge ca. 25 æg om dagen og op til 200 i løbet af sit liv. Efter et døgns tid kom­mer de små larver ud af æggene og søger ned i maden. De bliver fuldvoksne på 4-5 dage og forpupper sig så. I puppen sker forvandlingen til voksen flue i løbet af yderligere 3-4 dage. Fluerne begynder at lægge æg, når de er 24 timer gamle, så under gunstige omstændigheder gennemfører de hele deres udvikling på under 10 dage. Indendørs kan de yngle året rundt. Da bananfluer er nemme at dyrke, er de populære laboratoriedyr. De benyttes især i arvelighedsforskningen, men der dyrkes også en del til foder for terrarie- og akvariedyr.

 

Forebyggelse og bekæmpelse

Forebyggende må man sørge for at opbevare de ting, som kan tiltrække bananfluer, på en sådan måde, at de ikke kan lægge æg i dem. Det er altså vigtigt ikke at have stødte frugter eller grøntsager liggende fremme, ikke at have tomme vin- og ølflasker stående for længe og at sørge for, at syltetøj, asier osv. er i tætte beholdere.

Ved syltning bør man hurtigst muligt lukke krukker og glas, hvis der er bananfluer i luften. Æbleskræller og andet frugtaffald bør bringes udendørs så hurtigt som muligt. Bananfluerne kan undertiden yngle i madrester på afløbsriste og i mælkesjatter inde under køkkenborde. Om sommeren kan fluerne også yngle udendørs, og man må så være opmærksom på arnesteder som skraldespan­de og kompost- og affaldsdynger, specielt med nedfaldsfrugt og lignende.

For at undgå flueudvikling i affalds- og kompostbeholdere bør disse være lukkede, og man må sørge for, at de bliver tømt jævnligt og renset omhyggeligt efter hver tømning.

Syltetøj og marmelade med larver i må i reglen kasseres. Dyrene dræbes ganske vist, hvis man giver det et opkog, men da de ikke kan fjernes, er syltetøjet jo temmelig uappetitligt, selv om det er ganske ufarligt at spise det. Asier, agurker, rødbeder og lignende kan derimod ofte reddes, fordi larverne kun findes i eddiken. De kan skylles, og ny eddike kommes på.

Mod de voksne fluer kan man indendørs benytte en  insektspray beregnet til brug mod flyvende insekter. De er meget effektive over for bananfluerne, men må bruges ret hyppigt, da virkningen er kortvarig. Følg nøje brugsanvisningen for det valgte produkt.

På virksomheder, hvor man arbejder med henkogning og syltning af grøntsager og frugt, må man effektivt søge at holde fluerne ude. Man er ofte tilbøjelig til at overse, hvor lidt plads bananfluer behøver for at udvikle sig. Returemballage i form af tønder, kar, glas og flasker med sjatter i kan være årsag til store fluebestande, og det samme gælder dårligt rengjorte affaldsbeholdere. Fluepupperne, som ce­men­te­res fast til underlaget, er vanskelige at fjerne og kan give anledning til reklamationer i forbindelse med genbrugsemballage

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (18 stemmer)
Siden er blevet set 19.132 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her