Logo

Forårs- og sommerløg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Forårs- og sommerløg

Løgvækster kan dyrkes i potter og enten blomstre på deres normale tidspunkt, eller de kan drives til at blomstre tidligere, som regel om vinteren. Drivning af løg er yderst populært, for man kan vel næppe have et smukkere syn end en skål blomstrende hyacinter til julen, eller måske en optimistisk lysende, gul buket påskeliljer på en trist januardag. Lægges løgene efter en plan, vil man have blomster, der afløser hinanden i alle de mørke måneder.

 

Det er ingen vanskelig kunst at drive løg i potter. For det første bør man altid købe l. klasses løg. Kasserede løg eller løg gravet op i haven er ikke i stand til at blomstre. For det andet: prøv ikke at fa et løg til at blomstre ved drivning to år i træk. De fleste forårsblomstrende løg skal stilles mørkt og køligt et par uger inden den egentlige drivning, så de får dannet et godt rodsystem. Enten et køligt sted med frisk luft, eller man kan grave dem ned i haven og dække stedet med sand eller vintermåtter. Prøv ikke at forcere dem ved at tage dem for tidligt ind i varmen. Det kan sætte løgene i stå, så blomsteranlægget ikke udvikles.

 

Et godt dræn er også vigtigt. Planter man i en skål uden drænhuller, må der være rigeligt sugende materiale, f.eks. hvidmos eller urtepotteskår i bunden til at suge overskudsvand, ligeledes må der være trækul til at hindre gæring. Pottejorden bør bestå af lige dele spagnum og pottejord nr. 1. Fyld kun skålen så meget, at der er plads til vanding. Vand altid tæt ved jorden, fordi vand på blade eller blomster kan medføre råd. Af samme grund bør de heller ikke douches. Skålene eller potterne må aldrig blive tørre, de skal i reglen vandes l gang om ugen. Heller ikke de nedgravede må tørre ud. Er de gravet ned på friland, må man til stadighed holde øje med dem og eventuelt vande. Har man løg i skåle uden drænhuller, er det en god ide at stille dem så skråt efter vandingen, at overskudsvandet kan løbe fra.

Den følgende liste over forårsløg er ikke fuldstændig - man kan selv eksperimentere med flere andre slags. For dem alle gælder det, at de skal have tid til at sætte rødder i mørke, før de tages ind i varmen for at drives i blomst. Hæv temperaturen gradvis, så de ikke kommer alt for hurtigt i blomst. Ligeledes bør de langsomt vænnes til fuldt lys. Det kan gøres ved at skygge med papir. Når blomsten er sprunget ud, stilles de så køligt som muligt, det vil forlænge blomstringstiden. I naturen blomstrer de jo, før vejret er varmt. Efter afblomstring skal de stå et køligt sted og tørre, før de om foråret plantes ud i haven. Der vil mindst gå et år, inden de blomstrer igen.

 

Forårs- og sommerløg

Hyacinter - her Edelweis

Det er nok de mest populære at dyrke i potter. Ved en fornuftig planlægning kan man have dem i blomst fra jul til hen på foråret. I august kan man købe løg, som er specielt forbehandlet til at blomstre tidligt. Først har de faet en varm, derpå en kold behandling, som har nar· ret dem til at tro, at sommeren og en del af vinteren er overstået, og derfor er de parat til en snarlig blomstring. Til senere brug, køber man almindelige store, 1. klasses løg.

De skal plantes med spidsen lige over jorden. Så stilles de mørkt i 2 måneder, før de gradvis akklimatiseres til varme og lys - altså den egentlige drivning. Mærk og dater potterne, så de tages frem i rigtig rækkefølge.

 

Forårs- og sommerløg

Påske· og pinseliljer - her Carlton

De blomstrer ikke slet så tidligt som hyacinter, men fremgangsmåden er den samme. For at få plads til mange blomster i samme potte, kan løgene lægges i to lag. Tilplant først bunden af potten, dæk med et tyndt lag pottejord og plant det næste lag ovenpå i mellemrummene, så spidserne er i plan med den endelige jordover. flade. »Carlton« og »Golden Harvest« påskeliljer, og »Geranium« og »Cragford« pinseliljer er nogle velegnede forslag.

 

Forårs- og sommerløg

Tulipaner - her Compostella

Tulipaner kræver længere tid i mørke. Læg dem i september / oktober og begynd først drivning engang i januar. Vælg lave varieteter, da de kan have tilbøjelighed til at blive lidt ranglede og skæve indendørs. De tidlige, dobbelte feks. »Peach Blossom« og »Orange Nassau« er gode, og de dufter oven i købet.

 

Forårs- og sommerløg

Krokus og Iris reticulata - her en stribet varietet

Begge er velegnede til pottedyrkning og kan blomstre i januar / februar, hvis de er pottet i november. Stilles de udendørs, kan man sætte net over potterne for at holde musene på afstand. Sæt altid masser af løg i samme potte, så det giver en overdådig blomstring. Efter blomstringen skal de så snart som muligt plantes ud i haven. Næste år vil de komme i blomst udendørs til normal tid.

 

Vintergæk

Vintergækker egner sig ikke til egentlig drivning. Vil man have dem i stuen, kan man i januar grave en klump op i haven. Stil dem i en skål og lad dem komme i blomst på et køligt sted. Derefter sættes de igen ud i haven.

Der er selvfølgelig mange andre løg, som kan dyrkes i potte, men som ikke kan forceres til at blomstre før deres naturlige tidspunkt. De lægges i veldrænede potter med almindelig lerholdig pottejord. De behøver ikke alle kulde· periode og mørke, før de kommer ind i stuen eller drivhuset, men de kræver at stå lyst indendørs. Temperaturen bestemmer vandingen: lad ikke jorden blive tør under væksten.

 

Amarylis

Køber og lægger man dem om efteråret eller vinteren, kan de blomstre om foråret eller tidligt på sommeren. De lysende røde, lyserøde eller hvide blomster sidder på en meget tyk, kødet stilk og springer ud, før bladene er udviklede. Løgene er store og dyrkes i reglen enkeltvis. De skal have gødning hver 14. dag under blomstringen og medens bladene er i vækst. Fjern de visne blomster, men lad stængelen blive siddende, til den er tør. Efter bladene er udviklede og tørret ned, skal løget have en kølig hvileperiode på 3 måneder fra sidst på sommeren. Ompottes ca. hvert 3. år.

 

Forårs- og sommerløg

Liljer - her Guldbåndslilje

Dyrkes i potte og behandles som amaryllis. Litium longiflorum (Madonna Lilje), Lilium auratum (Guldbåndslilje) og mange af de moderne hybrider er velegnede i potter i pottejord nr. 2, hvor de kan blive hele året rundt. Plantes de om efteråret, skal de have en kølig periode, før de tages ind i stuen. De skal alle have støtte. De kan stilles ud efter blomstringen, men skal først have lov at tørre på et køligt sted.

 

Forårs- og sommerløg

Anemoner - her Fransk anemone

Anemoner kan dyrkes i potte. Plantet i oktober, vil de blomstre om foråret. De skal helst stå ude, til knopperne viser sig og så tages ind. Efter blomstring skal de tørre på et køligt sted, før de kommer tilbage i haven.

 

Sygdomme og skadedyr

Løg kan angribes af virus, som optræder på blomster, blade og stængler. Påske· og pinse· liljer, løgiris og hyacinter får somme tider mis· dannede blade med gule striber eller marmoreringer. Tulipaner får brune pletter eller streger på stængler og blade, og deres blomster bliver unormalt flerfarvede. Det kan være tegn på virus, som ikke kan helbredes. Løgene må tages op og tilintetgøres. Tulipaner, hyacinter og pinseliljer kan angribes af stængelnematoder, der misdanner stilke og blade, og løget vil rådne. Heller ikke her er der redning. Det almindeligste skadedyr er bladlusen, som kan forkrøble bladene og efterlade en klæbrig belægning. Brug pyrethrum·pudder.

 

Drivning af løg

Forårs- og sommerløg

1. Et drænlag i bunden af skålen dækkes med hvidmos og trækulstykker.

2. Skålen fyldes med lige dele kompost nr. 1, spagnum og groft grus.

 

Forårs- og sommerløg

3 Hyacinter, påske- og pinseliljer skal plantes med spidsen lige over jorden; alle andre skal kun halvt i jorden.

4 Stil skålen på et ventileret mørkt og køligt sted. Helst ikke varmere end 4.5°C, men frostfrit.

 

Forårs- og sommerløg

5 Gravet hul i haven. Stil skålen derned og dæk med 15 cm sand eller vintermåtter, så jorden holdes frostfri.

Forårs- og sommerløg

6 Tag dem ind, når de har en kraftig spire. Skyg dem nogle dage med en papirtragt, der er åben foroven, til de har vænnet sig til lyset.

 

Forårs- og sommerløg

7 Når de skal til at blomstre, stilles de efterhånden varmere.

8 Efter afblomstring fjernes blomsterhovederne. og de får lov at visne ned på et køligt sted, før de plantes ud i haven. Løg, der har været drevet et år, kan ikke drives næste år igen.

 

Hvad gik galt?

Forårs- og sommerløg

1. Hyacinter: Blomsterstanden meget kort, bladene bliver ikke over 8 cm.

Blomsterne stillet ind i varmen til drivning efter en for kort kuldeperiode, de har ikke nået at udvikle tilstrækkelige rødder. Ingen redning.

 

2 Hyacinter: Nogle af blomsterne rådner. Måske skadet ved optagning, eller der har været vand i blomsterstanden. Ikke noget at gøre.

 

Forårs- og sommerløg

3 Påske- og pinseliljer, tulipaner og krokus: Blomsterknoppen viser sig, men springer ikke ud. Såkaldt blinde knopper. Plan ten må have været tør på et tidspunkt. Ikke noget at gøre.

 

4 Krokus, pinseliljer, løgiris og vintergæk. Bladene bliver meget lange, men ingen blomster. Bragt for pludseligt til drivning ved høj temperatur. Ingen hjælp.

 

Forårs- og sommerløg

5 Alle løg: Grå svampebelægning på de brydende knopper. Gråskimmel. Manglende ventilation i kuldeperioden. Prøv med svovlpudder og bedre ventilation.

 

6 Alle løg: Bladspidserne gule.

Overvanding. Lad dem tørre og vand derefter mindre.

 

7 Alle løg: Knopperne rådner.

Skyldes overbrusning. Sprøjt aldrig på blomster eller knopper.





Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (11 stemmer)
Siden er blevet set 7.786 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
241025-02-2015 11:32:06 haveABC
Hej Mirjam - haveABC.dk har informationer om blomster og planter, men ikke salg eller webshop. Prøv i Indkøbsguiden.
241125-02-2015 11:15:37 Mirjam korsberg
Hej jeg vil spørge om i har blomsten edelweis fra fx Østrig den vil jeg gerne købe håber jeg i har kan i sende mig en mail omkring det kh mirjam korsberg

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her