Indigoblåt udvindes af bladene af indigoplanten (Indigojera tinetoria). Fremstillingen af de smukke blå farvenuancer, der fremkommer efter forskellige processer, har været kendt meget langt tilbage i tiden i Orienten og i Europa; men de organiske indigofarvestoffer er nu blevet fortrængt af kunstigt fremstillede anilinfarvestoffer.
Indigojera er en arts rig slægt, af hvilken nogle arter træffes i danske haver; de er dog ikke almindeligt dyrkede, selvom de har smukke rosafarvede til lilla blomster i sensommeren, hvor de fleste andre buske er afblomstrede. Bladene er uligefinnede, og de smukke ærteblomster sidder i oprette eller udstående klaser.
Pleje: Indigo bør vokse i fuld sol i en varm, let jord. Formeres ved frø eller ved urteagtige stiklinger, der tages i juni-juli.
Arter:
Indigofera gerardiana er en halvbusk, der bør beskyttes om vinteren. Planten bliver 1 m høj og er stærkt grenet. Blomsterne er purpur og sidder i 15 cm lange klaser; busken blomstrer i juli-august. Velegnet til plantning i et stenbed.
Indigojera kirilowii stammer fra Østasien og bliver en ca. 1 m høj busk med ret store blomster i tætte, 12 cm lange klaser i juli.
Indigojera potaninii bliver ca. 1,5 m høj og er en busk; den stammer fra Kina. Den blomstrer i august-september med 6-12 cm lange, lyst rødlilla blomster. Bør beskyttes om vinteren.
Indigojera tinctoria (indigoplanten) kan på vore breddegrader kun dyrkes i varmhus. Den blomstrer i juli.